Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - Transcendent ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
750
Bevidstheder, tidligere iagttagne Genstande o. lign.) er saaledes
bevidsthedstranscendent, men kan godt være erfaringsimmanent
(se immanent). Tet kan imidlertid ogsaa være erfaringstrans-
eendent, jfr. f. Els. Begrebet om en Verdensaand, og her fore-
ligger da transeendent i forste Betydning, der i det hele er den
alniindeligste. I den teologiske Sprogbrng anvendes Udtrykket
transeendent om det Forhold, hvori Gud, som det udenfor eller
over Verden værende, staar til Verden.
Kierkegaard anvender Udtrykket transeendent i en særlig
Betydning, der vel er beslægtet med det ovener angivne, men
faar sit særlige Indhold ved hans Lære om Paradoxet og om
Springet og maa forstaas nd fra hans Modstand niod den
Hegelske Filosofi. Denne satte Tænken og Væren som Eet og er
kaldt en Panlogisme, en Lære oni, at Tanken genneintreenger alt;
og den blev derved een stor ,,Jimnanenslære«, der formegtede
Tanken om det transcendente i enhver Betydning J Modsæt-
ning hertil hævdet Kierkegaard den særlige Betydning af ,,Exi-
stenskategorierne« og for-nægter »Jmmanensen« som gyldigt
Udtryk for hele Tilværelsen. J Overensstemmelse hermed faar
Udtrykkene transeendent og Transeendens deres sierlige Betyd-
ning som Udtryk for noget fra »Jmmanensen« kvalitativt
forskelligt, nemlig for det etisk-religiose.
Eks.1 25 (22): »Denne Art Tantologi er den paradoxe
og transeendente«.
lll 272 (244): »De1me Kategori (0: Provelse) er absolut
transeendent og sætter Mennesket i et reent personligt Mod-
sætningsforhold til Gud, i et saadant Forhold, at han ikke
kan lade sig noie med nogen Forklaring paa anden Haand-A
tV 318 (286): »Har Ethiken ingen anden Triiiiseeiideiits,
da er den væsentlig Logik, skal Logiken have saa megen Times-
cendentg, som dog bliver for en Skams Skyld Ethiken nods
vendig, er den ikke mere Logik".
Xt 112 (96): »C«t Genie og en Apostel er det gvalitative
Forskjellige, ere Bestemmelser, som hore hjemme hver i sin
2«
qnalitative Sphære: Jminanentsens og Transeendentsenv .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
