- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Femtende Bind /
754

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - Tro ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

754

anendt freinhrever Kierkegaard saa stærkt det rent snbjektive
i Sandhedsbegrebet, at det ogsaa herigennem fes, hvor ncert
Trosbegrebet og Sandhedsbegrebet staar hinanden. Han siger
nemlig i nmiddelbar Tilknytning til sin Bestemmelse af Sand-
hedsbegrebet: »Sandheden er netop det Vovestykke, med Uende-
ligheden-I Oidenskab at vcelge det objektivt Uvisse". Sandheden =
et Vovestykke; Tro = en Risieo.

En saadan Bestemmelse af Troen er imidlertid videre end
Kierkegaard-3 ovenanforte Udgangspnnkt i og for sig tillader.
Tro i egentlig Forstand er nemlig af Kierkegaard begrebsmces-
figt holdt som en speeifik kriftelig Bestemmelse, og den videre
Bestemmelse deraf vil derfor kmme omfatte Forhold, som ikke
dække-3 af Troen ,,sensu eminenti«, men knn er Analogier,
knn er Tro »senSu 1nxiorj«»

En saadan Analogi (·,,et Analogon«) til Troen har vi efter
Kierkegaard hos Sokrates. J en »Uvidenhed« som Sokrates’,
der er Udtryk for den objektive Uvished, men tillige for en Inder-
lighed, der anerkender »den evige væsentlige Sandhed", aner-
kendes Jndividet som værende i en paradox Situation med denne
Sandhed o: at Sandheden er Paradoxet for ham. »Dog er den
evige væsentlige Sandhed selv ingenlunde Paradoxet, men er
det ved at forholde sig til en Existerende« (VII 190 (171)).

Den sokratiske Uvidenhed bliver da Udtrykket for den objektive
Uvished, det med Juderlighedens hele Lidenskab fastholdte Ud-
tryk for, at den evige Sandhed forholder sig til en Eksisterende
og derfor maa blive ham et Paradoksz og ligesom den fokratiske
Inderlighed i at eksistere er en Analogi til den kristne Tro,
saaledes bliver hans Uvidenhed ogsaa at se som »et Analogon
til det Absnrdes Bestemmelse«. »Naar Snbjektiviteten, Inderlig-
heden, er Sandheden, saa er Sandheden ol1jektivt bestemmet
Paradoxetz og det at objektivt Sandheden er Paradoxet, viser
netop, at Snbjektiviteten er Sandheden, da jo Objektiviteten
stodek fra, og Objektivitetens Frastod eller Udtrykket for Objek-
tivitetens Frastod er Inderlighedens Spceiidstighed og Kraft-
maaler. Miradoxet er den ol1jektive Uvished, der er Udtrykket

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:48:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/15/0768.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free