- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Andet Bind /
12

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

12

Kraft, deels fordi det er mig af Vigtighed at vise, at selv i
dagligdags Forhold er det muligt at bevare det Æsthetiske.
Du kjender mig i mange Aar, Du kjender min Kone i fem.
Du finder hende-ret smuk, især tækkelig, det gjør jeg ogsaa;
og dog veed jeg meget godt, at hun ikke er saa smuk om
Morgenen som om Aftenen, at et vist veemodigt næsten syge-
ligt Træk først forsvinder op ad Dagen, at det er glemt,
naar hun om Aftenen i Sandhed kan gjøre Fordring paa at
behage. Jeg veed meget vel, at hendes Næse ikke er en
fuldendt Skjønhed, at den er for lille, men den vender sig
dog kjæk ind iVerden, og jeg veed, at denne lille Næse
har givet Anledning til saa mange Smaa-Drillerier, at jeg,
om det stod til min Raadighed, aldrig vilde ønske hende en
skjønnere Dette er en langt dybere Betydning af det Til-
fældige iLivet end den, Du er saa enthusiastisk for. For alt
dette Gode takker jeg Gud og glemmer det Svage. Dog
dette er mindre vigtigt; men der er een Ting, hvorfor jeg
takker Gud af min hele Sjæl, og det er, at hun er den
eneste, jeg har elsket, den første; og der er een Ting, jeg
beder Gud om af mit ganske Hjerte, at han vil give mig
Styrke til aldrig at ville elske nogen Anden. Dette er en Hus-
andagt, hvori ogsaa hun deeltager; thi for mig faaer enhver
Følelse, enhver Stemning en høiere Betydning derved, at jeg
gjør hende deelagtig deri. Alle endog de høieste religieuse
Følelser kunne antage en vis Magelighed, naar man altid er
ene om dem; i hendes Nærværelse er jeg paa eengang Præst
og Menighed. Og skulde jeg stundom blive ukjærlig nok til
ikke at erindre dette Gode, uskjonsom nok til ikke at takke
derfor, da vil hun erindre mig derom. Seer Du, min unge
Ven! dette er ikke Leflerier i Forliebelsens første Dage, ikke
Forsøg i den experimenterende Erotik, saaledes som vel næ-
sten Enhver iForlovelses-Dagene har forelagt sig og den
Elskede det Spørgsmaal om hun ikke har elsket før, eller om
han selv ikke har elsket Nogen før; men det er Livets Alvor,
og dog er det ikke koldt, uskjønt, uerotisk, upoetisk. Ogi
Sandhed, det ligger mig saare meget paa Sinde, at hun

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/2/0026.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free