Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
at Du paa eengang vil være Skjæbnen og vor Herre, en
Opgave, som vor Herre selv ikke kan realifere, thi han er
kun det Ene. Den Iver, Du da lægger for Dagen, kan vel
være ret roesværdig, men seer Du dog ikke, hvorledes det
klarere og klarere viser sig, at det Du mangler, aldeles
mangler, er Tro. Istedetfor at frelse Din Sjæl ved at be-
troe Alt i Guds Haand, istedetfor at skyde denne Gjenvei,
foretrækker Du den uendelige Omvei, som maaskee aldrig vil
føre Dig til Maalet. Du vil nu formodentlig sige: ja paa
den Maade behøver man aldrig at handle; jeg vil svare: jo
vist, naar Du veed med Dig selv, at Du har en Plads i
Verden, der er Din, paa hvilken Du bør samle al Din Virk-
somhed; men at handle saaledes som Du gjor, det grændser
jo til Vanvid. Du vil sige, at om Du end lagde Hænderne
i Skjødet og lod Gud sørge, saa var Konen dermed maaskee
ikke hjulpen; jeg vil svare: vel muligt, men Du var hjulpen,
og Konen var det ogsaa, dersom hun ligeledes betroede sig
til Gud. Og seer Du da ikke, at dersom Du nu virkelig tog
Reiseftovlerne paa, og vandrede ud i Verden og spildte Din
Tid og Din Kraft, saa gik Du Glip af al anden Virksomhed, No-
get der maaskee i en senere Tid atter vilde plage Dig. Men som
sagt, denne lunefulde Existents er den ikke Troløshed? Vel
synes det in ensti, at Du ved at vandre Verden rundt for
at findeden fattige Kone, viste en overordentlig, en uhort
Grad af Trofasthed; thi der var jo ikke det mindste Egoi-
stiske, der bevægede Dig; det var jo ikke som naar en Elsker
reiser efter den Elskede; nei det var reen Sympathi. Jeg
vil svare: Du skulde dog vel vogte Dig for at kalde hiin
Følelse Egoisme, men det er Din sædvanlige oprorske Ufor-
skammenhed Alt hvad der ved guddommelige og menneskelige
Love er etableret, det foragter Du, og for at blive fri derfor,
griber Du det Tilfældige, som her en fattig Dig ubekjendt
Kone. Og hvad Din Sympathi angaaer, saa var den maaskee
reen Sympathi — for Dit Experiment. Overalt glemmer Du,
at Din Existents i Verden dog umuligt kan være beregnet
Soren Kierkegaard· 11. 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
