- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Andet Bind /
23

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

23

gere Tid levet af Kjærlighed Vor Tid erindrer meget om
den græske Stats Opløsning, Alt bestaaer, og dog er der
Ingen, der troer derpaa. Det usynlige aandelige Baand, der
giver det Gyldighed, er forsvundet, og saaledes er hele Tiden
paa eengang comisk og tragisk; tragisk fordi den gaaer under,
comisk fordi den bestaaer, thi det er dog bestandigt det Ufor-
krænkelige, der bærer det Forkrænkelige, det Aandelige det
Legemlige, og dersom det lod sig tænke, at et afsjælet Legeme
kunde en liden Stund endnu fuldkomme de sædvanlige Funk-
tioner, vilde det paa samme Maade være comisk og tragisk
Men lad kun Tiden fortære, og jo mere den faaer fortæret
af den substantielle Gehalt, der laae i den romantiske Kjær-
lighed, med desto større Forfærdelse vil den ogsaa engang,
naar denne Tilintetgjørelse ikke mere behager, blive sig bevidst
hvad den har tabt, og med Fortvivlelse føle sin Ulykke.

Vi ville nu see, hvorvidt det er lykkedes den Tid, der
har tilintetgjort den romantiske Kjærlighed, at sætte noget
bedre istedet. Først vil jeg dog angive Kjendetegnene paa
den romantiske Kjærlighed Man kunde med eet Ord sige,
den er umiddelbar; at see hende og elske hende var eet, eller
uagtet hun kun gjennem en Ridse af det tillukkede Jomfru-
buurs Vindue saae ham en eneste Gang, saa elskede hun ham
dog fra dette Øieblik, ham ene i hele Verden. Jeg burde
nu vel egentlig efter Aftale her give Plads for nogle pole-
miske Udgydelser, for derved hos Dig at befordre den
Secretion af Gulde, der en nødvendig Betingelse for en sund
og gavnlig Tilegnelse af hvad jeg har at sige. Imidlertid
kan jeg dog ikke beslutte mig dertil, og det af to Grunde,
deels fordi det i vor Tid er temmelig forslidt, og oprigtigt
talt er det ubegribeligt, at Du i denne Henseende vil være
med Strømmen, da Du ellers altid er imod ; deels fordi jeg
virkelig har bevaret en vis Tro paa Sandheden deraf, en
vis Ærbødighed derfor, en vis Veemod derved. Jeg nævner
derfor blot Løsnet til Din Polemik i denne Retning, Over-
skriften over en lille Opsats af Dig, empsindsame og ubegribelige
Sympathier eller to Hjerters harmonia præst«abjlita. Hvad

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/2/0037.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free