- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Andet Bind /
29

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

29

ypperligt forstaaer den Kunst at forliebe Dig saaledes, at denne
Kjærlighed bliver Relief for Din egen Personlighed. Du
veed nu meget god Besked om, at den meest intensive Nydelse
ligger i at fastholde Nydelsen med Bevidsthed om, at den i
næste Øieblik maaskee forsvinder. Derfor har Finalet i Don
Juan behaget Dig saa meget. Forfulgt af Politiet, af hele
Verden, af Levende og Døde, ene i et afsides Værelse samler
han endnu engang al sin Sjæls Kraft, svinger han endnu
engang Pokalen, fryder hans Sjæl sig endnu engang ved
Musikkens Toner.

Dog jeg vender tilbage til mit Foregaaende, at en deels
egoistisk, deels sympathetisk Tungsindighed kan foranledige hiin
Anskuelse. Den egoistiske frygter naturligviis for sin egen
Skyld, og er som al Tungsindighed nydelsessyg. Den har en
vis overspændt Ærbødighed en hemmelig Gru for en For-
bindelse for hele Livet. »Hvad kan man stole paa, Alt kan
forandre sig, maaskee kan dette Væsen, jeg nu næsten tilbeder,
forandre sig, maaskee kan senere Skjæbner bringe mig iFor-
bindelse med et andet Væsen, der dog først i Sandhed vil
blive det Ideal, jeg har drømt mig.« Den er som al Tung-
sindighed trodsig og veed det med sig selv, den tænker, maa-
skee netop dette, at jeg knytter mig til Een med et uopløseligt
Baand, vil gjøre, at dette Væsen, jeg ellers vilde elske af
min ganske Sjæl, bliver mig utaaleligt, maaskee, maaskee o. s. v.
Det sympathetiske Tungsind er smerteligere og ogsaa noget
ædlere, det frygter sig selv for den Andens Skyld. Hvo veed
sig saa sikker, at man ikke kan forandres, maaskee-det, jeg nu
anseer for det Gode hos mig, kan forsvinde, maaskee det,
hvorved jeg nu fængsler den Elskede, og som jeg kun ønsker
at beholde for hendes Skyld, kan tages fra mig, og nu staaer
hun der, skuffet, bedraget, maaskee viser der sig en glimrende
Udsigt for hende, hun fristes, hun bestaaer maaskee ikkei
Fristelsen, store Gud, det skulde jeg have paa min Samvittig-
hed; jeg. har Intet at bebreide hende, det er mig der er bleven
forandret, jeg tilgiver hende Alt, naar hun blot kan tilgive
mig, at jeg var saa uforsigtig at tillade hende at gjøre et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/2/0043.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free