Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
barmhjertig nok, thi det er dog overordentligt barmhjer-
tigt at skjænke et Menneske det høieste jordiske Gode, og
det er den første Kjærlighed altid, selv om den er ulykkelig;
men dette bliver da altid en Undtagelse, og hans foregaaende
Tilstand bliver lige lidt oplysende. Vil man troe Musikkens
Præster, og disse staae vel i denne Henseende nærmest til
Troende, vil man blandt disse igjen agte paa Mozart, saa
maa den Tilstand, der gaaer forud for den første Kjærlighed,
vel snarest beskrives ved at erindre om, at Kjærlighed gjør
blind. Jndividet bliver ligesom blindt, man kan næsten see
det paa ham, han fynker ind i sig selv, skuer ind i sig selv
sin egen Skuen, og dog er der en bestandig Stræben efter
at see ud i Verden. Verden har blændet ham, og dog stir-
rer han ud i Verden. Det er denne drømmende og dog sø-
gende Tilstand, som Mozart har beskrevet hos Pagen i Figaro,
ligesaa meget sandselig som sjælelig J Modsætning hertil er
den første Kjærlighed en absolut Vaagnen, en absolut Stuen,
og dette maa fastholdes for ikke at gjøre den Uret. Den
retter sig mod en eneste bestemt virkelig Gjenstand, der ene
existerer for den, alt Andet existerer slet ikke. Denne ene
Gjenstand existerer ikke i ubestemte Omrids, men som et be-
stemt levende Væsen. Denne første Kjærlighed har i sig et
Sandfelighedens-, et Skjønhedens Moment, men den er dog
ikke blot sandselig. Det Sandselige som saadant fremkommer
først ved Reflexion. men den første Kjærlighed mangler Re-
flexion og er derfor ikke blot sandselig. Dette er Nødven-
digheden i den første Kjærlighed Den har som alt Evigt
den Dobbelthed ved sig, at den forudsætter sig tilbage ind i
al Evighed og fremad ind i al Evighed. Dette er det Sande
i hvad Digterne ofte saa skjønt have besunget, at det er de
Elskende som om de allerede længe havde elsket hinanden,
saaledes er det dem endog i det første Øieblik de see hinanden.
Dette er det Sande i den -ubrødelige ridderlige Trofasthed,
der Intet frygter, ikke ængstes ved Tanken om nogen ad-
skillende Magt. Men som al Kjærligheds Væsen er Eenhed
af Frihed og Nødvendighed, saaledes ogsaa her. Jndividet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
