Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
af Blomst, en i og for sig aldeles ubetydelig Blomst. Altid,
naar Du har sendt hende Blomster, var der en lille Stilk
deraf, men ubemærkelig, at Ingen ahnede det uden hun alene.
Idag skal denne Blomst ogsaa opstaae til Ære og Værdighed,
den alene skal pryde hende; thi hun elskede den. Du rækker
hende den, en Taare hæver i hendes Øie, hun giver Dig den
atter tilbage, Du kysser den og befaester den paa hendes Bryst.
Et vist Veemod udbreder sig over hende. Du selv er bevæget.
Hun træder et Skridt tilbage, hun betragter næsten med Vrede
den Pynt, der er hende til Besvær, hun kaster sig om Din
Hals. Hun kan ikke løsrive sig, hun omslutter Dig med en
Heftighed, som om der var en fjendtlig Magt der vilde rive
Dig fra hende. Hendes fine Pynt er knuust, hendes Haar
er faldet ned, i samme Nu er hun forsvunden. Du er atter
overladt til Din Eensomhed, som kun afbrydes af en vims
Kammerpige, en fire zr sem nysgjerrige Cousiner, en ærværdig
Tante, en Friseur. Da gaaer Døren til Dagligstuen op, hun
træder ind, og stille Alvor er læselig i hver hendes Mine.
Dn trykker hendes Haand, forlader hende for atter at møde
hende — for Herrens Alter. Det havde Du glemt. Du-
der har tænkt over saa meget, ogsaa over dette ved andre
Leiligheder, Du havde i Din Forliebelse forglemt det, Dn
havde fundet Dig iForholdene, som de ere for Alle, men
dette havde Du ikke overveiet; og dog er Du for udviklet til
ikke at see, at en Vielse er lidt mere end en Ceremoni. En
Angst griber Dig. »Denne Pige, hvis Sjæl er reen som
Dagens Lys, ophøiet som Himlens Hvælving, uskyldig som
Havet, denne Pige, som jeg kunde synke tilbedende ned sor,
hvis Kjærlighed jeg føler maatte kunne rive mig ud af al
Forvirring og føde mig paa ny, hende skal jeg føre op til
Herrens Alter, hun skal staae der som en Synderinde, det
skal siges om hende og til hende. at det var Eva, der for-
førte Adam» Hende, som min stolte Sjæl bøier sig sor,
det Eneste, den har bøiet sig for, til hende skal det
siges, at jeg skal være hendes Herre, og hun skal være sin
Mand underdanig. Øieblikket er kommet, allerede strækker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
