- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Andet Bind /
63

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

63

at sværge ved Maanen, i Edens Øieblik har det Gyldighed.
Skulde nu dette Forhold forandres derved, at de sværge ved
en Magt, der virkelig har Gyldighed? det skjønnes ikke, da
det jo netop er Kjærligheden af Vigtighed, at Eden har
sand Betydning. Naar Du derfor mener, at Du gjerne kunde
sværge ved Skyer og Stjerner, men det forstyrrer Dig, at
Du skal sværge ved Gud, faa viser det, at Du ligger i Re-
flexiouen. Din Kjærlighed maa nemlig ingen Medvider have,
undtagen saadanne som ikke ere Medvidere. Nu er det vel
sandt, at Kjærligheden er hemmelighedsfuld, men Din Kjærlig-
hed er saa fornem, at end ikke Gud iHimlen maa vide Noget—
derom, og det uagtet Gud, for at bruge et lidt letsindigt
Udtryk, er et Vidne, der ikke generer. Men det at Gud ikke
maa vide derom, det er det Selviske og det Reflekterende;
thi Gud er paa eengang i Bevidstheden og dog maa han
ikke være der. Alt Sligt kjender den første Kjærlighed
ikke til. ·

Denne Trang altsaa til at lade Kjærligheden forklare sig
op i en høiere Sphære har Du ikke, eller rettere — thi
den første Kjærlighed har ikke Trangen, men gjør det umid-
delbart — Du har Trangen, men vil ikke tilfredsstille den.
Vilde jeg nu et Øieblik vende tilbage til Din fingerede første
Kjærlighed, saa vilde jeg sige, maaskee lykkedes det Dig at
besværge alle Magter, og dog voxede der ikke fjernt fra Dig
en Mistelteen. Den skjød op, den viftede Dig Kjølighed til,
og dog skjulte den en endnu høiere Varme i sig, og J glæ-
dede Eder over den ; men denne Mistelteen er en Betegnelse
af den febersyge Uro, der er Livsprincipet i Din Kjærlighed
den kjøler og heder, den vexler bestandig, ja Du kundei
samme Øieblik ønske, at J maatte have en Evighed for Eder
og at dette Nu var det sidste; og derfor er Din Kjærligheds
Død vis.

Vi saae altsaa, hvorledes den første Kjærlighed kunde
træde i Forhold til det Ethiske og det Religiøse, uden at
dette skeete gjennem en Reflexion, der altererede den, da den
blot droges op i en høiere umiddelbar Concentricitet. J en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/2/0077.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free