- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Andet Bind /
74

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

74

kommer, at et saadant Menneske aldrig vil have Gavn af
denne Skolegang. Han berøver sig for det Første den Styr-
kelse, den Consolidation, den Gjennemgysning gjennem alle
Tanker og Ledemod, som et Ægteskab er, thi det er dog i
Sandhed et Vovestykke; men det skal det være, og det er saa

langt fra, at det er rigtigt at ville beregne, at en slig Be- ·
regning netop er et Forsøg paa at enervere det. For det Andet
er han naturligviis derved gaaet Glip as Kjærlighedensstore
Dristscapital og af den Ydmygelse, det Religiose i Ægteska-
bet giver. Han er naturligviis altfor superklog til ikke at
bringe en fix og færdig Forestilling med sig om, hvorledes
han vil udvikles, denne bliver da Regulativet for hans Ægte-
skab og for det ulykkelige Væsen, han har været uforstammet
nok til at udsee til sin Prøveklud. Men lad os glemme dette,
og saa med Taknemmelighed erindre, hvor sandt det er, at
Ægteskabet danner, naar man nemlig ikke vil staae over det,
men som altid, hvor der er Tale om Dannelse, underordne
sig det, hvoraf man skal dannes. Det modner hele Sjælen,
idet det paa eengang giver en Følelse af Betydning, men
tillige Vægten as et Ansvar, man ikke kan bortsophistrere, fordi
man elsker. Det adler hele Mennesket ved den Undseelsens
Rødme, der tilhører Qvinden, men som er Mandens Tugte-
mester; thi Qvinden er Mandens Samvittighed. Det brin-
ger Melodi i Mandens excentriske Bevægelse, det giver Qvin-
dens stille Liv Styrke og Betydning, men dog kun forsaavidt
hun søger denne i Manden, og saaledes bliver denne Styrke
ikke en uqvindelig Mandighed. Hans stolte Opblussen dæm-
pes, idet han bestandig vender tilbage til hende, hendes
Svaghed styrkes, idet hun læner sig til ham-J. Og nu alt

M) Ægteskabet giver derfor først et Menneske egentlig hans positive
Frihed, fordi dette Forhold kan udvide sig over hele hans Liv,
over det Mindste som over det Største Det gjør ham fri fra en
vis unaturlig Forlegenhed i naturlige Ting, som— vel ogsaa let
kan erhverves paa mange andre Maader, men da ogsaa let paa
det Godes Bekostning; det gjør ham fri fra at ftagnere i Vane,
idet det vedligeholder en frifk Strotnning7 gjør ham fri fra Men-
nesker netop derved, at det binder ham til eet Menneske. Jeg har

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/2/0088.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free