- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Andet Bind /
89

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

89

derom, som ikke bleve upaaagtede. Bisselig Du gav Alt til
for atxkunne udrette Noget. Om det er Din egen Skyld, at
Du ikke kan det, om det er Din Stolthed, der maa knække-3
for at formaae det, veed jeg ikke, og skal aldrig videre trænge
ind paa Dig; men hvorfor vil Du dog gjøre Compagni med
alt det Slette, som ret fryder sig ved Din Magt, der altid
bringer Seier. Som sagt, man føler ofte nok, hvor Lidet
man udretter i Verden. Jeg siger det ikke i Mismod, jeg
har ingen egentlig Bebreidelse at gjøre mig, jeg troer, jeg
forvalter mit Embede med Samvittighedsfuldhed og Lyst, og
jeg skal aldrig føle mig fristet til at blande mig i mig uved-
kommende Ting i Haab om at udrette mere; men det er dog
en saare partiel Virksomhed, og det er egentlig kun i Troen
man har Forvisningen om, at man udretter Noget. Men da
har jeg ved Siden deraf mit Hjem. Jeg tænker i denne
Henseende ofte paa de skjønne Ord af Jesu Sirach, som jeg
ogsaa vil bede Dig at betænke: ,,Hvo, som haver faaet en
Hustru, begynder at faae Eiendom, for han haver faaet en
Medhjelper med sig, og en Støtte at hvile sig paa. Hvor
der ikke er Gjærde, der bortrives Godsei, og hvor der ikke
er en Hustru, der maa han sukke, og gaae som den, der vanker
hid og did. Thi hvo kan troe en bevæbnet Røver, som farer
fra een Stad til en anden? saaledes er det med et Menneske,
som ikke haver Rede, og gjæster ind, hvor det astne3.« Jeg
har ikke giftet mig for at have et Hjem, men jeg har et
Hjem, og dette er en stor Velsignelse. Jeg er ikke, det troer
jeg ei Du vil vove at kalde mig, en Nar af en Ægtemand
jeg er ikke min Kones Mand i den Betydning, som en Dron-
ning af Engeland har en Mand; min Kone er ikke Træl-
qvinden i Abrahams Huus-, som jeg jager bort med Barnet-
men hun er heller ei en Gudinde, jeg omkredser i forliebte
Entrechats. Jeg har et Hjem, og dette Hjem er mig vel ikke
Alt; men det veed jeg, at jeg har været Alt for min Kone,
deels fordi hun i al Ydmyghed har troet det, deels fordi jeg
veed med mig selv, at jeg har været og skal være det, sor-
saavidt et Menneste kan være det for et andet. Her kan jeg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/2/0103.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free