Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
Synd. "Det er vistnok en saare vanskelig Sag at udvikle, i
hvilken Forstand Synden kom ind ved Ægteskabet, det kunde
synes, at Synd og Sandselighed her bleve identificerede.
Imidlertid kan det dog ikke ganske forholde sig saaledes, da
Kirken tillader Ægteskabet Ja, vil Du sige, det er først
naar den har taget alt det Skjønne bort fra den jordiske
Kjærlighed Ingenlunde, vilde jeg svare, idetmindste findes
der intet Ord derom i Bielsen.
Kirken forkynder dernæst Syndens Straf, at Qvinden
skal føde Børn med Smerte og være sin Mand underdanig.
Men den første af disse Følger er dog vel ai den Natur,
at den, om Kirken end ikke forkyndte den, vilde forkynde sig
selv. Ja, svarer Du, men det Forstyrrende ligger i, at det
udsiges, at det er Syndens Følge Du finder det æsthetisk
skjønt, at et Barn fødes med Smerte, det er en Agtelse for
et Menneske, en billedlig Betegnelse af hvad Betydning det
dog har, at et Menneske kommer til Verden, i Modsætning
til Dyrene, der paa jo lavere et Trin de staae, med desto større
Lethed bringe deres Unger til Verden. Jeg maa her atter
indskjærpe, at det forkyndes som Menneskets almindelige Lod,
og at det, at et Barn fødes i Synd, er det dybeste Udtryk
for dets høieste Værdighed, at det netop er en Forklarelse af
Menneskelivet, at Alt det betræsfende henfores under Bestem-
melsen af Synd.
Dernæst hedder det, at Qvinden skal være Manden un-
derdanig. Du vil maaskee her sige: ja det er skjønt, og det
har altid tiltalt mig, at see en Qvinde, der i sin Mand el-
skede sin Herre. Men det, at det skal være en Følge af
Synden, det oprører Dig, og Du føler Dig kaldet til at op-
træde som Qvindens Ridder. Om Du gjør hende en Tje-
neste dermed, skal jeg lade uafgjort, men jeg troer, at Du
ikke har fattet Qvindens Væsen i dets hele Inderlighed, hvor-
til ogsaa hører, at hun paa eengang er fuldkomnere og ufuld-
komnere end Manden. Vil man betegne det Reneste og det
Fuldkomneste, da siger man en Qvinde, vil man betegne det
Svageste, det Skrøbeligste, da siger man en Qvinde; vil man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
