- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Andet Bind /
111

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

111

retskaffen Ægtemand for den hele Menighed, og det uagtet
man in easu vil indskrænke sig til at være det for eet Men-
neske.« Det er ikke min Opfindelse, denne Skildring, det er
Din. Kan Du huske, hvorledes Du rasede engang i Anledning
af et Kirkebryllupz Du vilde, at ligesom ved Ordinationer
den tilstedeværende Clerus træder til for at lægge Haanden
paa Ordinanden, saaledes skulde det hele tilstedeværende ømt
deeltagende Brodersamfund kysse Bruden og Brudgommen med
et Menigheds-Kys; ja Du erklærede, at det var Dig umuligt
at nævne det Ord: Brud og Brudgom, uden at tænke paa
det betydningsfulde Øieblik da en kjærlig Fader eller en mange-
aarig Ven reiser sig med sit Glas, for med dyb Rørelse at
fremsige disse skjønne Ord: Brud og Brudgom. Som Du
nemlig fandt hele den kirkelige Cerimoni ypperlig beregnet paa
at qvæle det Erotiske, saa var den derpaa følgende Verdslig-
hed i samme Grad uanstændig som den kirkelige Høitidelighed
var altfor anstændig; ,,thi uanstændigt, latterligt, smaglost var
det dog at anbringe en saadan quasi Mand og Kone ved et
Spisebord, og derved henlede en eensidig, og usand og uskjøn
Reflexion paa, om det er Kirkens Decret, der gjør dem til
Ægtefolk.« Du synes altsaa at holde paa et stille Bryllup. Det
skal jeg Jntet have imod, men blot oplyse Dig om, at Du ligesaa
fuldt her bliver erklæret for at være en ret Ægtemand Maaskee
kan Du bedre taale det Ord, naar ingen Anden hører derpaa.
For-øvrigt maa jeg erindre Dig om, at der ikke staaer: for
den ganske Menighed, men: for Gud og denne Menighed, et
Udtryk, der hverken forstyrrer ved sin Begrændsning eller
mangler Dristighed.

Hvad Du forøvrigt har at sige i denne Henseende, det
kan jeg bedre tilgive, om det end skeer med vanlig Ubændig-
hed, fordi Du dog kun angriber de sociale Forhold. Angaa-
ende disse mener jeg nu, at Enhver kan have sin Mening, og
om jeg end er langtfra at billige Din »Sprödigkeit«, saa skal
jeg dog være saa tolerant som mulig. Deri ville vi formodentlig
altid blive uenige. Jeg anseer det for det Store, at leve i
dem, at bringe noget Skjønnere ud af dem, hvis man er istand

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/2/0125.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free