- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Andet Bind /
116

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

116

faa nær, at man kan tvivle, om man skal kalde det en Udflugt.
Du hengav Dig nu til paa det Omhyggeligste og Smagful-
deste at decorere en Fremtid, saaledes som Du kunde ønske
Dig den. Du veed, jeg deeltager ikke uvillig i et saadant lille
Experiment, og er, Gud skee Lov, endnu Barn nok til, naar
en fyrstelig Vogn med fire fnysende Heste farer mig forbi,
at kunne indbilde mig, at jeg sad inden i den; uskyldig nok
til, naar jeg overbeviser mig om, at dette ikke er Tilfældet,
at kunne glæde mig over, at en Anden gjør det; ufordærvet
nok til ikke at ville, at det skal være Maximum, at holde een
Hest, der baade er Kjøre- og Ride-Hest, fordi mine Omstæn-
digheder kun tillade mig dette. Du var da i Tanken gift,
lykkelig gift, havde frelst Din Kjærlighed ukrænket ud af alle
Gjenvordigheder, og overveiede nu, hvorledes Du vilde ind-
rette Alt i Dit Hjem, for at Din Kjærlighed saa længe som
muligt kunde bevare sin Duft. Til den Ende behøvede Du
mere end tre Værelser. Deri gav jeg Dig Ret, da Du som
Ugist bruger sem. Det vilde være Dig ubehageligt, om Du
skulde nødsages til at overlade Din Kone eet af Dine Væ-
relser; Du vilde i den Henseende foretrække at overlade hende
de fire og selv boe i det femte, end at have eet i Fælleds-
skab. Efter at have overveiet disse Besværligheder vedblev
Du: jeg gaaer altsaa ud fra de omtalte tre Værelser, ikke
i philosophisk Forstand, thi jeg agter ikke at vende tilbage til
dem igjen, men tvertimod at gaae saa langt fra dem, som
muligt. Ja, Du havde en saadan Afsky for tre smaa Værelser,
at Du, naar Du ikke kunde have flere, vilde foretrække som
Landstrygeren at leve under aaben Himmel, hvilket da til
syvende og sidst var saa poetisk, at der skulde en temmelig
Svite af Værelser til for at erstatte det. Jeg søgte, ved at
paaminde Dig om, at dette var et af den uhistoriske første Kjær-
ligheds sædvanlige Kjetterier, at kalde Dig til Orden, og var
nu ret glad ved med Dig at gjennemløbe de mange store
kjølige, høithvælvede Sale i Dit Luftcastel, de hemmelige
halvdunkle Cabinetter, de as en Mangfoldighed af Lys og
Lysekroner og Speile endog i den fjerneste Afkrog oplyste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/2/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free