- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Andet Bind /
135

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

135

meget i- Tanken, som han aldrig kommmer til at opleve i
Virkeligheden Der kommer stundom mismodige Øieblikke og
naar man ikke selv fremkalder dem, for vilkaarligt at forsøge
sig selv deri, saa er dette ogsaa en Strid og en høist alvorlig
Strid, og i denne Strid kan der erhverves en Forvisning,
der, om den end ikke har den Realitet, som den i strengere
Forstand i Virkelighed erhvervede, dog har fin store Betydning.
Der er visse Tilfælde i Livet, hvor det er Tegn paa noget
Stort og noget Godt hos et Menneske, at hau er ligesom gal,
at han ikke har adskilt Poesiens og Virkelighedens Verden, men
seer denne sub speoie poeseos. Luther siger etsteds i en af
sine Prædikener, hvor han taler om Armod og Nød: det har
man aldrig hørt,- at et Christen-Menneske er død af Sult.
Hermed er Luther færdig om den Sag, og mener, visfelig med
Rette, at han har talt med megen Salvelse og til sand Op-
bhggelse derover.

Forsaavidt nu Ægteskabet har med slige udvortes Anfægtel-
ser at gjøre, saa gjelder det naturligviis om at gjøre dem til ind-
vortes. Jeg siger »naturligviis« og taler temmelig dristig om
den hele Sag, men det er jo og kun til Dig, jeg skriver, og vi
to have vel omtrent lige stor Erfaring i den Art af Gjen-
vordigheder. Det gjelder altsaa om, at forvandle den udvortes
Anfægtelse til en indvortes, naar man vil bevare det Æsthe-
tiske. Eller forstyrrer det Dig, at jeg endnu nævner det Ord:
Æsthetiskz eller tænker Du, at det næsten er en Art Barn-
agtighed af mig, at ville søge dette blandt Fattige og Lidende;
eller skulde Du have nedværdiget Dig selv ved den himmelraa-
bende Jnddeling, der giver de Fornemme og Mægtige, de Rige,
de Dannede det Æsthetiske, de Fattigei det Høieste det Religiofe?
Nu vel, jeg troer ikke, at de Fattige lide ved denne Deling;
og seer Du ikke, at de Fattige, saasandt de have det Religi-
øse, tillige have det Æsthetiske, de Rige, saafremt de ikke have
det Religiøse, heller ei have det Æsthetiske? Jeg har desuden
her blot nævnet Extremet, og det er vel ikke sjeldent, at de,
som man ikke kan regne til de Fattige, have med Nærings-
sorger at kjæmpe Dertil kommer, at andre jordiske Sorger

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/2/0149.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free