Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137
vil til at gjøre ham flot, føle sig saa stærk, fordi han har nippet
til den bedøvende Drik, som Trods og Forsagthed, Feighed og
Stolthed blander, saa fri, fordi det Baand, der binder ham
til Sandhed og Retfærdighed, ligesom løsnes, og han nu er-
sarer den Hurtighed, der er Overgangen fra Godt til Ondt —
saa vil han dog snart vende tilbage til de gamle Stier og som
Ægtemand vise sig som ægte Mand.
Dette maa nu være nok om disse udvortes Anfægtelser.
Jeg fatter mig kort om dem, fordi jeg ikke føler nogen dybere
Myndighed til at tale med derom, og fordi den Maade, Sligt
egentlig lod sig gjøre paa, vilde være ved en vidtløftigere Ud-
førelse. Dog dette er mit Resultat: kan Kjærligheden bevares,
og det kan den, saasandt hjælpe mig Gud, saa kan ogsaa det
Æsthetiske bevares; thi Kjærligheden selv er det Æsthetiske.
De andre Indvendinger beroe fornemmelig paa en Mis-
forstaaelse af Tidens Betydning, og det Historiskes æsthetiske
Gyldighed. De ramme altsaa ethvert Ægteskab og derfor lader
der sig ganske i Almindelighed tale derom. Dette skal jeg nu
gjøre, og bestræbe mig for i denne Almindelighed ikke at oversee
Pointet i Angrebet og Pointet i Forsvaret.
Det Første Du vil nævne er »Vane, den uundgaaelige
Vane, denne rædsomme Monotoni, det evindelige Einerlei i det
ægteskabelige Huuslivs ængstende Stilleben. Jeg elsker Natur,
men er en Hader af den anden Natur.« Du veed, det maa
man lade Dig, med forførersk Varme og Veemod at skildre
den lykkelige Tid, da man endnu gjør Opdagelser, med Angst
og Forfærdelse at afmale den Tid, da det er forbi ; Du veed
til det Latterlige og Modbydelige at udpensle en ægteskabelig
Eensformighed, som end ikke Naturen har Mage til; ,,thi her
er dog, som allerede Leibnitz har viist, Intet ganske eens, en
saadan Eensformighed er kun forbeholdt de fornuftige Skab-
ninger, enten som Frugt af deres Søvnighed eller af deres
Pedanteri.« Jeg har nu ingenlunde i Sinde at negte Dig,
at det er en skjøn Tid, en evig uforglemmelig Tid (læg vel
Mærke til, i hvilken Betydning jeg kan sige dette), da Indi-
videt i Elskovens Verden forbauses ved og lyksaliggjøres i det,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
