Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
virkelig til et Øieblik at slutte Vaabenstilstand, at aabne Gele-
derne, for at jeg kan komme til at see efter, hvorvidt det er sandt,
og dersom dette besindes, hvorvidt der er Sandhed deri. Vil
Du ikke dette, saa vil jeg, uden at bekymre mig om Dig, tænke
mig en Jndividualitet ganske som Din, og nu i al Rolighed
foretage min Vivisection. Men jeg haaber dog, at Du vil have
Mod nok til personligt at underkaste Dig Operationen, Mod
nok til virkeligt og ikke blot in ettigie at lade Dig henrette.
Jdet Du urgerer, at Du engang er saaledes, saa ind-
rømmer Du jo derved, at Andre kunne være anderledes, mere
tør jeg endnu ikke paastaae, thi det kunde jo være muligt, at
Du var det normale Menneste, ihvorvel den Ængstelighed-
med hvilken Du fastholder Dig selv som den, Du nu engang er,
ikke synes at tyde derpaa. Men hvorledes opfatter Du Andre?
Naar Du seer et Ægtepar, hvis Forbindelse, som det synes
Dig, henslæber sig i den rædsomste Kjedsommelighed, «i den
fadeste Repetition af Elskovens hellige Jnstitutioner og Sacra-
menter«, saa, ja saa raser der en Jldebrand i Dig, en Jldsflamme,
som vil fortære dem. Og dette er jo ikke noget vilkaarligt af
Dig, Du har jo Ret, Du er jo befoiet, naar Du lader Iro-
niens Lyn ramme dem, lader Vredens Torden forfærde dem.
Du tilintetgjør dem jo ikke, fordi Du har Lyst dertil, men fordi
de have fortjent det. Du dømmer dem; men hvad vil det
sige at »dømme« Andet end at fordre Noget af dem; og kan
Du ikke fordre det, og det er jo en Modsigelse at fordre det
Umulige, faa er det jo en Modsigelse at dømme dem. Jkke
sandt, Du har forlovet Dig, Du har ladet ahne en Lov, Du
ikke vil vedkjende Dig, og som Du dog har gjort gjeldende mod
Andre. Dog Du er ikke blottet for Fatning, Du siger: »jeg
dadler dem ikke, bebreider dem ikke, dømmer dem ikke; jeg
beklaget dem.« Men sæt nu, at de Vedkommende slet ikke
fandt det kjedsommeligt. Der iler et selvtilfreds Smiil over
Dine Læber, et lykkeligt Jndfald har overrasket Dig selv, og
skal vel ogsaa kunne overraske den, Du taler med: «som sagt,
jeg beklager dem; thi enten føle de Kjedsommelighedens hele Vægt,
og da beklaget jeg dem, eller de mærke det ikke, og da beklaget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
