Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,173
majns, et Abracadabra. Ved enhver Leilighed veed Du at
anbringe det, og det bliver heller ikke uden Virkning; paa
Dig virker det nemlig som en stærk Drik paa en Nervesvag,
Du bliver fuldkommen beruset i, hvad Du selv kalder, høiere
Galenskab. »Deri indeholdes al Leveviisdom, men aldrig har
endnu noget Menneske foredraget den med saa megen Fynd,
som var det en Gud i en Popantses Skikkelse, der talte til
den lidende Menneskehed, som hiin store Tænker og sande Livs-
Philosoph, der sagde til en Mand, der havde revet hans Hat
paa Gulvet: tager Du den op, faaer Du Prygl, tager Du
den ikke op, faaer Du ogsaa Prygl, nu kan Du vælge.« Du
har Din store Glæde as at ,,troste« Folk, naar de henvende
sig til Dig i kritiske Tilfælde; Du hører paa deres Udvikling
og nu siger Du: ja jeg indseer det nu fuldelig, der er to Til-
fælde mulige, man kan enten gjøre det eller det; min oprig-
tige Mening og mit venskabelige Raad er som følger: gjør
det eller gjør det ikke, Du vil fortryde begge Dele. Dog Den
der spotter Andre, han spotter sig selv, og det er ikke for
Intet, men en dyb Spot over Dig, et sørgeligt Beviis paa,
hvor ledelos Din Sjæl er, at Din Livsanskuelse concentreret
sig i een eneste Sætning »jeg siger bare enten — eller.«
Dersom det nu virkelig var Din Alvor, saa var der Jntet
med Dig at udrette, man maatte lade Dig gaae for hvad Du
var, og beklage, at Tungsind eller Letsind havde svækket Din
Aand. Nu derimod, da man vel veed, at det ikke forholder
sig saaledes, fristes man ikke til at beklage Dig, men vel til
at ønske, at Dit Livs Forhold engang maae skrue Dig ind i
sine Bøiler, og tvinge Dig til at lade Det komme frem, der
boer i Dig, maa begynde den skarpere Examination, der ikke
lader sig nøie med Snak eller med Vittigheder. Livet er en
Maskerade, oplyser Du, og dette er Dig et uudtømmeligt Stof
til Moro, og endnu er det ikke lykkedes Nogen at kjende Dig;
thi enhver Aabenbarelse er altid et Bedrag, kun paa den Maade
kan Du aande, og forhindre, at Folk ikke trænge ind paa Dig
og besvære Respirationen. Deri har Du Din Virksomhed, at
bevare Dit Skjul, og dette lykkes Dig, thi Din Maske er den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
