- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Andet Bind /
185

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

185

samme Feil, ja at Grunden, hvorfor man ikke strax mærker det,
er den, at den end ikke er stillet saa rigtig som Du. Du ligger
paa Gjerningens Gebeet, den paa Contemplationens. Saasnart
man derfor vil føre den over paa det Praktiske, maa den komme
til samme Resultat som Du, om den end ikke udtrykker sig
saaledes. Du medierer Modsætningerne i en høiere Galskab,
Philosophien i en høiere Eenhed. Du vender Dig mod den tilkom-
mende Tid, thi Handling er væsentlig futurisk; Du siger, jeg kan
enten gjøre det eller gjøre det, men hvilken af Delene jeg gjor, er
det lige galt, ergo gjør jeg slet Intet. Philosophien vender sig
mod den forbigangne Tid, mod hele den oplevede Verdenshistorie,
den viser, hvorledes de discursive Momenter gaae sammen i en
høiere Eenhed, den medierer og medierer. Derimod synes den
mig slet ikke at svare paa det, hvorom jeg spørger; thi jeg spørger
om den tilkommende Tid. Du svarer dog paa en Maade, om
Du end svarer Nonsens. Jeg antager nu, at Philosophien har
Ret, at Modsigelsens Grundsætning virkelig er hævet, ellerat
Philosopheme i ethvert Øieblik hæve den i den høiere Een-
hed, der er for Tanken. Dette kan jo dog ikke gjelde om den
tilkommende Tid; thi .Modsætningerne maae jo dog først have
været der, førend jeg kan mediere dem. Men er Modsæt-
ningen tilstede, saa er der et Enten-Eller. Philosophen siger:
saaledes ser det gaaet hidtil; jeg spørger: hvad har jeg at gjøre,
hvis jeg ikke vil være Philosoph, thi dersom jeg vil det, saa
seer jeg jo nok, at jeg, som de andre Philosopher, kommer til
at mediere den forbigangne Tid. Deels er dette intet Svar
paa mit Spørgsmaal, hvad jeg skal gjøre; thi om jeg saa end
var det meest begavede philosophiske Hoved, der nogensinde har
levet i Verden, saa maa der være en Ting mere jeg har at
gjøre, end at sidde og betragte det Forbigangnez deels er jeg
Ægtemand, og ingenlunde et philosophisk Hoved, men henvender
mig i al Ærbødighed til denne Videnskabs Dyrkere for at faae
at vide, hvad jeg skal gjøre. Jeg saaer imidlertid intet Svar;
thi Philosophen medierer det Forbigangne og er i dette, Phi-
losophen haster i den Grad ind i Fortiden, at, som en Digter
siger om en Antiqvar, kun hans Kjoleskjøder ere blevne tilbage i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/2/0199.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free