Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
selv Moment i Tiden. Vor Tid vil da igjen for en senere
Tid vise sig som et discursivt Moment, og en senere Tids
Philosoph vil igjen mediere vor Tid, og saaledes videre.
Forsaavidt er·da Philosophien i sin Ret, og det blev at be-
tragte som en tilfældig Feil ved vor Tids Philosophi, at den
forvexlede vor Tid med den absolute Tid. Imidlertid er det
dog let at indsee, at Mediationens Kategori derved har lidt
et betydeligt Knæk, og at den absolute Mediation først bliver
mulig, naar Historien bliver færdig, med andre Ord, at Sy-
stemet er i en bestandig Vorden. Det, som derimod Philo-
sophien har beholdt, er Anerkjendelsen af, at der er en ab-
solut Mediation. Dette er den naturligviis af yderste Vig-
tighed; thi opgiver man Mediationen, saa opgiver man Spe-
culationen. Paa den anden Side er det en betænkelig Sag
at indrømme det; thi indrømmer man Mediationen, saa er
der intet absolut Valg, og er der ikke et saadant, saa er der
intet absolut Enten-Eller Dette er Vanskeligheden; dog troer
jeg, at den for en Deel ligger deri, at man forvexler to Sphæ-
rer med hinanden, Tænkningens og Frihedens. For Tanken
bestaaer Modsætningen ikke, den gaaer over i det Andet og
derpaa sammen i en høiere Eenhed. For Friheden bestaaer
Modsætningen; thi den udelukker den. Jeg forvexler ingen-
lunde liberum arbitrjum med den sande positive Frihed; thi
selv denne har i al Evighed det Onde udenfor sig, om end
som en afmægtig Mulighed, og den bliver ikke fuldkommen
derved, at den mere og mere optager det Onde, men derved,
at den mere og mere udelukker det; men Udelnkkelse er netop
Modsætning til Mediation. At jeg herved ikke kommer til
at antage et radikalt Onde, skal jeg senere vise.
De Sphærer, som Philosophien egentlig har med at gjøre,
de Sphærer, der egentlig ere for Tanken, er det Logiske, Na-
turen, Historien. Her hersker Nødvendigheden, og derfor har
Mediationen sin Gyldighed. At dette er Tilfældet med det
Logiske og Naturen, vil vel Ingen negte; med Historien har
det derimod sin Vanskelighed, thi, siger man, her hersker Fri-
heden. Imidlertid troer jeg, at man betragter Historien urig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>