Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
Bouqnet med Dig. Jo mere man kjender Dig, jo mere maa man
næsten srapperes af den beregnende Kløgt, der gaaer igjennem
Alt hvad Du gjør i den korte Tid, da Du er bevæget af
Lidenskab; thi Lidenskab forblinder Dig aldrig, men gjør Dig
kun mere seende. Du har da glemt Din Fortvivlelse og Alt
hvad der ellers hviler Dig paa Sjæl og Tanke, den tilfæl-
dige Berøring, Du er kommen i med et Menneske, beskjeftiger
Dig absolut. Jeg vil erindre Dig om en lille Begivenhed,
der forefaldt i mit eget Huus. Det var da formodentlig de
to unge svenske Piger, der vare tilstede, jeg maa takke for
det Foredrag, Du gav til Priis. Samtalen havde taget en
alvorligere Retning og var kommen hen paa et Punkt, der
ikke var Dig behageligt; jeg havde udtalt mig lidt mod den
utidige Respect for Aands-Evner, som er saa eiendommelig
for vor Tid; jeg havde erindret om, at det var noget ganske
Andet, det kom an paa, en Inderlighed i det hele Væsen,
som Sproget intet andet Udtryk havde for end Tro. Du var
derved maaskee stillet i en mindre heldig Belysning, og da Du
nok indsaae, at Du ad den engang indslagne Vei ikke kunde
komme videre, saa følte Du Dig opfordret til at forsøge Dig
i hvad Du selv kalder høiere Vanvid, i den sentimentale
Toneart: ,,Jeg skulde ikke troe? Jeg troer, at der inderst
inde i Skovens eensomme Stilhed, hvor Træerne speile sigi
de mørke Vande, i dens mørke Hemmelighed, hvor der selv
ved Middag er Tusmørke, der boer et Væsen, en thphe,
en Pige, jeg troer, hun er skjønnere end enhver Forestilling.
jeg troer, at hun om Morgenen fletter Krandse, om Midda-
gen bader sig i de kjølige Vande, at hun om Aftenen veemo-
dig plukker Bladene af Krandsen; jeg troer, at jeg vilde
blive lykkelig, det eneste Menneske, der har fortjent at kaldes
saa, hvis jeg kunde fange hende og besidde hende; jeg troer,
der i min Sjæl er en Længsel, der randsager Verden, jeg
troer, jeg vilde blive lykkelig, hvis den blev tilfredsstillet;
jeg troer overhovedet, at der er Mening i Verden, hvis jeg
blot kunde finde den — siig nu ikke, at jeg ikke er stærk i
Troen eller brændende i Aanden.« Maaskee mener Du, at en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
