Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
227
det Punkt, der ikke er Judifferentsen men den absolute Gyl-
dighed.
Du har adskillige gode Ideer, mange snurrige Indfald,
en Mængde Taabeligheder, behold det Altsammen, jeg for-
langer det ikke, men Du har een Idee, jeg vil bede Dig holde
fast paa, en Idee, der forvisser mig om, at min Aand er
beslægtet med Din. Du har ofte sagt, at Du vilde hellere
være alt Andet i Verden end være Digter, da i Regelen
en Digter-Existents er en Menneske-Offring. For mit Ved-
kommende skal ingenlunde være negtet, at der har levet Dig-
tere, der havde vundet dem selv før de begyndte at digte,
eller som vandt sig selv ved at digte, men paa den anden
Side er det ogsaa vist, at en Digter-Existents som saadan
ligger i den Dunkelhed, der er Følge af, at en Fortvivlelse
ikke bliver gjennemført, at Sjælen bestandig zittrer iFortviv-
lelse og Aanden ikke kan vinde sin sande Forklarelse. Det
digteriske Ideal er altid et usandt Ideal, thi det sande Ideal
er altid det virkelige. Naar Aanden da ikke faaer Lov til at
svinge sig op i Aandens evige Verden, saa bliver den under-
veis og fryder sig ved de Billeder, der speile sig i Skyerne,
og græder over deres Forgjængelighed En Digter-Existents
er derfor som saadan en ulykkelig Existents, den er høiere
end Endeligheden og dog ikke Uendeligheden. Digteren seer
Jdealerne, men han maa flygte bort fra Verden for at glæde
sig ved dem, han kan ikke bære disse Gudebilleder i sig midt
i Livets Forvirring, ikke gaae rolig sin Gang uanfægtet af
Karrikaturen, der viser sig rundtom, end sige at han skulde
have Styrke til at iføre sig dem. Digterens Liv er derfor
ofte Gjenstand for en ussel Medlidenhed af de Mennesker,
der mene at have Deres paa det Tørre, fordi de ere for-
blevne i Endeligheden. Du yttrede engang i et mismodigt
Øieblik, at der vistnok allerede var dem, der i deres stille
Sind havde gjort Regningen op med Dig, og som vare vil-
lige til at qvittere paa følgende Vilkaar: Du blev erkjendt for
et godt Hoved, til Gjengjeld gik Du under og blev intet
nævenyttigt Medlem af Samfundet. Ja det er unegteligt, der
15-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
