Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
Individet bliver, saa bliver det til det, det umiddelbart er.
Den, der ethisk betragter Personligheden, han har strax en
absolut Disserents, den nemlig mellem Godt og Ondt, og om
han i sig finder Mere af det Onde end af det Gode, saa bety-
der dette dog ikke, at det Onde er det, der skal frem, men
det betyder, at det Onde er det, der skal tilbage, og det Gode
skal frem. Naar da Jndividet ethisk udvikler sig, da bliver
han til det, han bliver; thi ogsaa da, naar han lader det
Æsthetiske i sig (hvilket da for ham betyder noget Andet, end
for Den der blot lever æsthetisk) have sin Gyldighed, saa er
det dog dethroniseret. Selv det æsthetiske Alvor er som alt
Alvor gavnligt for et Menneske, men det kan aldrig frelse
ham tilfulde. Saaledes troer jeg, at det til en vis Grad har
været Tilfælde med Dig; thi som Jdealet altid har skadet
Dig, fordi Du har stirret Dig blind derpaa, saa har det og-
saa gavnet Dig, forsaavidt det Slettes Ideal har virket lige-
saa afskrækkende paa Dig. Helbrede Dig kan naturligviis
æsthetisk Alvor ikke, thi Du kommer dog aldrig videre
end dertil, at Du lader det Slette være, fordi dog ei
heller dette lader sig idealt gjennemføre, men Du lader det
ikke være, fordi det er det Slette, eller fordi Du afskyer
det. Du er da ikke kommen videre end til den Følelse, at Du
er ligesaa afmaegtig til det Gode som til det Onde. For-øvrigt
virker det Onde maaskee aldrig mere forførerisk, end naar det
saaledes træder op under æsthetiske Bestemmelser; der hører
en høi Grad af ethisk Alvor til aldrig at ville opfatte det
Onde i æsthetiske Kategorier. En saadan Betragtning deraf
sniger sig lumskelig ind i ethvert Menneske. og den overvei-
ende æsthetiske Dannelse, Tiden har, bidrager ikke Lidet der-
til. Man hører derfor ikke sjeldent endog Dydsprwdikanter
ivre paa den Maade mod det Onde, at man seer, at Tale-
ren, skjøndt han priser det Gode, dog nyder den Tilfreds-
stillelse, at han meget godt selv kunde være det rænkefuldeste,
snedigste Menneske, men har forsmaaet det i Sammenligning
med det at være et godt Menneske. Dog, dette røber en hem-
melig Svaghed, der viser, at Differentsen mellem Godt og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
