Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
259
Du indseer maaskee nu, hvorfor jeg her behandler denne
Livs-Anskuelse; Personligheden er atter her seet ind under
Nødvendighedens Bestemmelser, og der er blot saa megen
Frihed tilbage, at denne som en urolig Drøm bestandig kan
holde Jndividet halvvaagent og lede ham vild i Lidelsernes
og Tilskikkelsernes Labyrinth, hvor han overalt seer sig selv
og dog ikke kan komme til sig selv. Det er utroeligt, med
hvilket Letsind man ofte seer slige Problemer behandlede.
Selv systematiske Tænkere behandle det som en Naturmærk-
værdighed, de Intet videre have at sige om, men som de kun
beskrive, uden at det falder dem paa Sinde, at hvis der var
en saadan Naturmærkværdighed til, saa er al deres øvrige
Viisdom Nonsens og Illusion. Derfor føler man sig ganske
anderledes hjulpen ved den christelige Anskuelse end ved alle
Philosophers Viisdom. Denne underlægger Alt under Synd,
Noget, Philosophen er for æsthetisk til at have ethisk Mod til.
Og dog er dette Mod det Eneste, der kan frelse Livet og
Mennesket, naar man dog ikke vil efter Lune afbryde sin
Skepsis og slaae sig sammen med nogle Ligesindede om hvad
der er Sandhed.
Den første Form, som Valget giver sig, er en fuldkom-
men Jsolastion. Jdet jeg nemlig vælger mig selv, sondrer jeg
mig ud af mit Forhold til den hele Verden, indtil jeg i denne
Udsondren ender i den abstracte Jdentitet. Da Jndividet har
valgt sig efter sin Frihed, saa er det eo ipso handlende. Dog
har dets Handlen intet Forhold til nogen Omverden; thi Ju-
dividet har aldeles tilintetgjort denne og er kun for sig selv.
Den Livs-Anskuelse, som her viser sig, er imidlertid en ethisk
Anskuelse. Den fandt sit Udtryk i Grækenland i et enkelt In-
divids Bestræbelse for at udarbeide sig selv til et Dydsmøn-
ster. Som senere i Christenheden Ana·choreterne, saaledes trak -
dette sig tilbage fra Livets Virksomhed, ikke for at hensynke
i metaphysiske Grublerier, men for at handle, ikke ud efter,
men i sig selv. Denne indre Handlen var paa eengang dets
Opgave og dets Tilfredshed; thi det var jo ikke dets Hensigt
at uddanne sig selv for senere desto bedre at kunne tjene
17-«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
