- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Andet Bind /
297

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

297

cretion, men til denne Concretion hører ogsaa de Factorer,
hvis Bestemmelse er at gribe virkende ind i Verden. Saale-
des bliver da hans Bevægelse fra sig selv gjennem Verden
til sig selv. Her er Bevægelse og en virkelig Bevægelse; thi
denne Bevægelse er Frihedens Gjerning, men er tillige imma-
nent Teleologi.og her kan der derfor først være Tale om
Skjønhed Naar dette forholder sig rigtigt, saa kommer i en
vis Forstand Jndividet til at staae høiere end ethvert For-
hold, men deraf følger da ingenlunde, at han ikke er i dette
Forhold; det skjønnes heller ikke, at der ligger noget Tyran-
nisk heri, da det Samme jo gjelder om ethvert Individ Jeg er
Ægtemand og Du veed, jeg bærer den dybeste Agtelse for dette
Forhold, og jeg veed, at jeg ydmyger mig i al Kjærlighed
derunder, men dog veed jeg, at jeg i en anden Forstand er
høiere end dette Forhold; men jeg veed ogsaa, at det ganske
i samme Forstand er Tilfældet med min Kone, og derfor
vilde jeg, som Du veed, ikke elske den unge Pige, fordi hun
ikke havde denne Anskuelse.

Først derfor naar jeg betragter Livet ethisk, først da seer
jeg det efter dets Skjønhed først naar jeg betragter mit eget
Liv ethisk, først da seer jeg det efter dets Skjønhed Og vil
Du sige,· at denne Skjønhed er usynlig, saa vil jeg svare:
i en vis Forstand er den det, i en anden ikke; den er nem-
lig synlig i det Historiskes Spor, synlig, som naar det hed-
der: loqvere, ut videam te. At jeg ikke seer Fuldendelsen,
men Striden, er vel sandt, men dog seer jeg ogsaa Fuld-
endelsen, hvad Øieblik jeg vil, naar jeg har Mod dertil, og
uden Mod seer jeg overhovedet slet intet Evigt og altsaa
heller intet Skjønt.

Naar jeg betragter Livet ethisk, betragter jeg det efter
dets Skjønhed Livet bliver mig da riigt paa Skjønhed ikke
fattigt derpaa, som det egentlig er det for Dig. Jeg behøver
ikke at reise Landet rundt for at opdage Skjønheder, eller
støve om efter dem iGaderne, jeg behøver ikke at skjønne og
vrage. Nu, det forstaaer sig, jeg har heller ikke saa god Tid
som Du; thi da jeg med Glæde, men ogsaa med Alvor, seer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/2/0311.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free