Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
309
Møie og Besvær, en udødelig Aand maa have for at leve,
hvor megen Ydmyghed til at være tilfreds med det Lidet,
der erhverves med Vanskelighed, hvor megen Tro for at see
et Forsyns Styrelse ogsaa i hans Liv; thi det er let nok at
sige, at Gud er størst i det Mindste, men til at see ham deri
hører den stærkeste Tro. Hvor megen Kjærlighed til Menne-
skene, for at være glad med de Lykkelige, for at kunne op-
muntre dem, hvis Vilkaar bleve ligesaa kummerlige! Hvor
inderlig og gjennemtrængende en Bevidsthed om sig selv, om
at han gjør hvad der staaer i hans Magt, hvor megen Ud-
holdenhed og Agtpaagivenhed; thi hvilken Fjende er mere under-
fundig end denne Sorg? Jkke bliver han den qvit ved et Par
dristige Bevægelser, ikkeskrcemmer han den bort ved Larmen
og Støien. Hvilken Gratie og Anstand til at bøie af for den og
dog ikke flye den! Hvor ofte maae Vaabnene ikke forandres, snart
maa der arbeides, snart ventes, snart trodses, snart bedesl Og
med hvor megen Lyst og Glæde og Lethed og Smidighed maa
han ikke forandre Vaabnene, thi ellers har Fjenden seiret!
Og under Alt dette gaaer Tiden hen, der forundes ham ikke
Leilighed til at see sine skjønne Planer realiserede, Ungdommens
Ønsker opfyldte. Han seer Andre, for hvem det lykkes. De
samle Mængden omkring sig, de høste dens Bifald, de fryde
sig ved dens Jubel, og han staaer som en eensom Kunstner
paa Livets Seene, han har intet Publikum, Jngen har Tid
at see paa ham, Jngen har Tid, og det forstaaer sig, der hører
ogsaa Tid dertil, thi hans Forestillinger er ikke en halv Times
Gjøgleværk, hans Kunster ere af en finere Art og fordre Mere
end et dannet Publikum for at forstaaes. Men han attraaer det .
heller ikke. Da jeg var tyve Aar gammel, siger han maaskee, da
drømte jeg ogsaa om Strid, da tænkte jeg mig paa Kamppladsen,
jeg saae op til Balkonen, jeg saae Pigernes Kreds, saae dem
ængstes for min Skyld, saae dem tilvifte mig Bifald, og jeg glemte
Stridens Besvær; nu er jeg bleven ældre, min Strid er bleven
en anden, men min Sjæl er ikke mindre stolt. Jeg fordrer en
anden Dommer, en Kjender, jeg fordrer et Øie, der skuer i
Løndom, der ikke bliver træt af at see til, der seer Striden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
