Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
327
derimod vilde maaskee føle Dig fornærmet ved, at saadant et
Hverdags-Menneske var bleven Dig foretrukken. Men da Du
dog interesserer Dig for min Client, og det er den eneste
Vei, der er tilbage for ham, til at blive en Helt i Dine Øine,
saa giv Dit Samtykke. Lad os nu see, om hans Kjærlighed
blev skjøn, hans Ægteskab skjønt. Pointet i hans Kjærlighed
og i hans Ægteskab laae jo deri, at hun var den eneste Pige
i hele Verden. Pointet laae altsaa i hendes Disserents: Mage
til en saadan Lykke kunde der ikke findes i hele Verden, og
deri laae netop hans Lykke. Han er istand til, slet ikke at ville
gifte sig med hende; thi var det ikke at nedværdige en saadan
Kjærlighed at give den et saa almindeligt og vulgært Udtryk
som et Ægteskab, var det ikke formasteligt at fordre, at tvende
saadanne Elskende skulde indtræde i Ægtestandens store Com-
pagni, saa at der i en vis Forstand ikke skulde være Mere at
sige om dem end om ethvert Ægtepar, at·de vare gifte? Dette
vil Du maaskee finde ganske i sin Orden, og den eneste Ind-
vending, Du havde at gjøre, var vel den, at det var urigtigt,
at en saadan Stymper som min Helt skulde løbe af med en
saadan Pige; naar han derimod havde været et ualmindeligt
Menneske, som Du f. Ex» eller en ligesaa ualmindelig Mand som
hun var Pige, saa var Alt i sin Orden, og deres Kjærligheds-
forhold det meest fuldendte, der lod sig tænke.
Vor Helt er geraadet i en kritisk Stilling. Om Pigen
er der kun een Mening, det er en ualmindelig Pige. Jeg selv,
Ægtemanden, siger med Donna Clara: her har Rygtet ikke
sagt for Meget, det er et Underbarn, den skjønne Preciosa.
Det er saa fristende at tabe det Almindelige af Syne og svæve
i det Eventhrliges Luftninger. Og dog, han har jo selv ind-
seet det Skjønne i Ægteskabet. Hvad gjør da Ægteskabet? Be-
røver det ham Noget, tager det nogen Skjønhed fra hende, hæver
det en eneste Differents? Ingenlunde. Men det viser ham Alt
dette som Tilfældigheder, naar han har Ægteskabet udenfor sig,
og først naar han giver Differentsen det Almenes Udtryk, først
da er han i tryg Besiddelse af denne. Det Ethiske lærer ham,
at Forholdet er det Absolute. Forholdet er nemlig det Almene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>