- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Andet Bind /
337

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

337

kan Intet være for Manden, uden et Bytte for hans Lunet-
medens hun som Qvinde kan være Alt for ham. Men Stym-
perne vide ikke, hvad de gjøre, de due selv ikke til at være Mænd,
og istedetfor at lære dette ville de fordærve Qvinden, og enes
paa de Vilkaar, at de selv blive ved at være hvad de vare,
Halvmænd, og Qvinden avancerer til den samme Usselhed.
Jeg erindrer engang at have læst en ikke uvittig Spot over
Qvindens Emancipation. Forfatteren dvælede især ved Klæde-
dragten, som han meente i saa Fald burde være eens for
Mænd og Qvinder. Tænk Dig denne Afskyelighed. Det fore-
kom mig dengang, at Forfatteren ikke dybt nok havde fattet sin
Opgave, at de Modsætninger, han opstillede, ikke træffende nok
berørte Jdeen. Jeg vil vove et Øieblik at tænke det Uskjonne,
fordi jeg veed, at Skjønheden da vil vise sig i al sin Sand-
hed. Hvad er skjønnere end en Qvindes rige Haar, end denne
Fylde af Lokker? Og dog siger Skriften, at det er et Tegn
paa hendes Ufuldkommenhed og anfører flere Grunde derfor.
Og er det ikke og saaledes! Betragt hende, naar hun bøier
sit Hoved mod Jorden, naar de yppige Fletninger næsten be-
røre Jorden, og det seer ud som var det Blomster-Ranker,
hvormed hun var voxet fast til Jorden, staaer hun da ikke
som et ufuldkomnere Væer end Manden, der skuer op mod
Himlen og kun berører Jorden? Og dog er dette Haar hendes
Skjønhed, ja, hvad Mere er, hendes Styrke ; thi det er jo-
som Digteren siger, derved, at hun fanger Manden, derved,
at hun fængsler Manden og binder ham til Jorden. Jeg gad
sige til en saadan Dosmer, der prædiker Emancipationen: see,
der staaer hun i al sin Ufuldkommenhed, et ringere Væsen
end Manden, har Du Mod, klip de rige Lokker af, overhug
disse tunge Lænker — og lad hende løbe som en Vanvittig-
en Forbryderske, til Rædsel for Menneskene.

Lad Manden opgive Fordringen paa at være Naturens
Herre og Fyrste, lad ham vige Pladsen for Qvinden, hun er
dens Herskerinde, hende forstaaer den og hun forstaaer den,
hendes Vink lyder den. Derfor er hun Alt for Manden, fordi
hun skjenker ham Endeligheden, uden hende er han en ustadig

S. Kierkegaard. ll. 22

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/2/0351.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free