Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
344
en vis Grad maa forudsættes at være det. Hører man, naar
det stikker Dig, et Foredrag om det Guddommelige i at elske
unge Mennesker, det Skjønne i at ligestemte Sjæle møde
hinanden, saa kan man næsten fristes til at frygte, at Din
Sentimentalitet skal koste Dig Dit unge Liv. Til andre Tider
taler Du saaledes, at man skulde næsten troe, Du var en
gammel Praktiker, der tilstrækkelig havde lært det Tomme og
Hule i Verden at kjende. »En Ven,« siger Du da, »er en
gaadefuld Ting, han sees, ligesom Taage, kun paa Afstand,
thi først naar man er bleven ulykkelig, da først mærker man,
at man har havt en Ven.« Man seer let, at der til Grund
· for en saadan Dom over Venskab ligger en anden Fordring
til det end den, Du før gjorde. For talte Du om det intellec-
tuelle Venskab, om det Skjønne i den aandelige Erotik, i et
fælleds Sværmeri for Jdeerz nu taler Du om et practisk Ven-
skab iHandel og Vandel, om en gjensidig Assistance idet
jordiske Livs Besværligheder. J begge Fordringer ligger der
noget Sandt, men kan man ikke finde et Eenhedspunkt for dem,
saa bliver det rigtignok det Bedste, at ende i Dit Hoved-Re-
sultat, at Venskab er Nonsens, et Resultat, Du uddrager deels
af hver enkelt af Dine Sætninger, deels af dem begge i deres
indbyrdes Stridighed.
Den absolute Betingelse for Venskab er Eenhed i Livs-
Anskuelse. Har man den, da vil man ikke fristes til at ville
begrunde sit Venskab paa dunkle Følelser eller paa uforklar-
lige Sympathier. Som en Følge deraf vil man ikke opleve
disse latterlige Omslag, at man den ene Dag har en Ven,
den anden Dag ikke. Man vil ikke miskjende Betydningen af
det uforklarede Sympathetiske, thi man er jo ikke i strengere
Forstand Ven med Enhver, med hvem man har Livs-Anskuelse
tilfælleds; men ved det Sympathetiske alene i dets Gaade-
fuldhed bliver man heller ikke staaende. Et sandt Venskab
fordrer altid Bevidsthed og frigjøres derved fra at være
Sværmeri.
Den Livs-Anskuelse, hvori man enes, maa være en posi-
tiv Anskuelse. Min Ven og jeg, vi have saaledes en positiv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>