- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Andet Bind /
356

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

356

han er et høimodigt Menneske, i en vis Forstand glæde sig
derover. Han vil da sige: jeg har stridt paa faa ugunstige
Vilkaar som muligt. Jeg har stridt mod det Enkelte, jeg har
lagt min Lyst over paa Fjendens Side, jeg har, for at gjøre
det complet, gjort det Enkelte til det Almene. At alt dette
vil gjøre Nederlaget tungere for mig, er sandt; men det vil
ogsaa styrke min Bevidsthed, det vil give den Energi og
Klarhed.

Saaledes har han da paa dette Punkt emanciperet sig
fra det Almene. Han vil intet Øieblik være uklar om, hvad
et saadant Skridt har at betyde, thi det var jo egentlig ham
selv, der gjorde Nederlaget fuldstændigt og gav det Betyd-
ning; thi han vidste, hvor han var saarlig og hvorledes, og
han bibragte sig selv det Saar, som det Enkelte som saadant
ikke var istand til. Han vil da være forvisfet om, at der er
Noget af det Almene, han ikke kan realisere. Med denne For-
visning er han imidlertid ikke færdig, thi den vil avle en
dyb Sorg i hans Sjæl. Han vil glæde sig over de Andre,
hvem det forundtes at fuldkomme det, han vil maaskee bedre
end de selv indsee, hvor skjont det er, men selv vil han sørge,
ikke feigt og forfagt, men dybt og frimodigt; thi han vil sige:
jeg elsker dog det Almene. Blev det Andres lykkelige Lod at
give det Almeen-Menneskelige Vidnesbyrd derved, at de reali-
fere det, nu vel, faa giver jeg det Vidnesbyrd ved min Sorg,
og jo dybere jeg førger, jo betydningsfuldere er mit Vidnes-
byrd. Og denne Sorg er skjon, er selv et Udtryk af det Al-
meen-Menneskelige, en Rorelse af dets Hjerte i ham, og vil
forsone ham med dette.

Med den Forvisning, han vandt, er han ikke færdig, thi
han vil føle, at han har lagt et stort Ansvar paa fig selv.
Paa dette Punkt, siger han, har jeg sat mig udenfor det Al-
mene, jeg har berøvet mig al den Veiledning, den Tryghed
og Beroligelse, som det Almene giver; jeg staaer ene, uden
Deeltagelse, thi jeg er en Undtagelse. Men han vil ikke blive
feig og trøstesløs, han vil med Sikkerhed gaae sin eensomme
Gang, han har jo ført Beviset for Rigtigheden af hvad han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/2/0370.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free