- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tredie Bind /
Forord

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Forord

Uagtet denne lille Bog (som derfor blev kalden ,,Taler« ikke Prædikener, fordi dens For-
fatter ikke har Myndighed til at prædike; »opbyggelige Taler« ikke Taler til Opbvggelse,
fordi den Talende ingenlunde fordrer at være Lærer) kun ønsker at være, hvad den er,
enOverflodighed, og kun begjerer at forbliveidet Skjulte, som den blev til i Dølgs-
maal, har jeg dog ikke taget Afskeed med den uden et næsten eventyrligt Haab. Forsaa-
vidt den, ved at udgives, iuegentlig Forstand paa en Maade tiltrceder en Vandring, lod
jeg en liden Stund mit Øie følge den. Jeg saae da, hvorledes den gik sin Gang ad
eensomme Veie eller eensom ad de alfare. Efter en og anden lille Misforstaaelse, idet
den blev bedraget af en flygtig Lighed, traf den endelig hiin Enkelte, hvem jeg med
Glæde og Taknemmelighed kalder min Læser, hiin Enkelte, hvem den søger, efter
hvem den ligesom udsnakker sine Arme, hiin Enkelte, der er velvillig nok til at lade
sig finde, velvillig nok til at modtage den, hvad enten den i Modets Øieblik træffer
ham glad og trong eller »mpdig og tankefuld.« — Forsaavidt den derimod, ved at
udgives, i egentligere Forstand forbliver i Stilhed, uden at komme af Stedet,—lod jeg
en liden Stund mit Øie hvile paa den. Den stod da der som en ubetydelig lille
Blomst, i Skjul af den store Skov, hverken søgt formedelst sin Pragt eller sin Duft
eller sin Næring Men jeg faae da ogsaa, eller troede at see, hvorledes den Fugl,
som jeg kalder min Læser-, pludselig fik Øie paa den, kastede sig ned paa sin Vinge-
plukkede den af, tog den til sig. Og da jeg havde seet dette, saae jeg ikke Mere.

Kjøbenhavn, den 5te Mai 1843.
S. K.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/3/0023.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free