- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tredie Bind /
23

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

23

er ikke det, hvorved han er forskjellig fra Andre, men det, hvorved
han er aldeles eens med Alle.

Der var da et saadant Ønske, som det hiin raadvilde Mand
søgte, han kunde ønske et andet Menneske det af sit ganske Hjerte,
af al sin Magt, af sin ganske Sjæl, turde vedblive at ønske det
inderligere og inderligere, eftersom hans Kjærlighed blev det.
— Saa vilde han da ønske det. ———

Hvis der var et Menneske, der gik til et andet Menneske
og sagde til ham: ,,ofte har jeg hørt Troen lovprise som det her-
ligste Gode; jeg føler vel, jeg eier den ikke, mit Livs Forvirring,
mit adspredte Sind, mine mange Bekymringer og saa meget
Andet forstyrre mig, men dette veed jeg. at jeg kun har eet Øn-
ske, et eneste, at den maatte vorde mig til Deel;" hvis det var
et velvilligt Menneske, han gik til, der svarede: ,,det er et skjønt
og et fromt Ønske, som Du ikke skal slippe, saa vil det vel blive
opfyldt« — ikke sandt? da vilde det forekomme ham, at være
en elskelig Tale, og han vilde gjerne høre paa den, thi vi ville
jo Alle gjerne høre den tale, der taler om vort Ønskes Opfyldelse.
Dog Tiden gik hen, og han kom ikke videre. Da gik han til et
andet Menneske, betroede ogsaa ham sin Bekymring og sit Øn-
ske. Han saae alvorligt paa ham og sagde: ,,hvorledes kan Du
være saa vildfarendez Dit Ønske er ikke blot fromt og skjønt,
bør for ingen Priis opgivesz Du er langt nærmere ved det end
Du selv troer; thi det er Din Pligt, Du skal have Troen, og naar
Du ikke har den, da er det Din Skyld og en Synd." — Han vilde
vel studse over denne Tale, han vilde maaskee tænker saa er vel
Troen ikke saa herlig som den beskrives, siden den erhverves saa
let; det var jo og en Urimelighed. Efter de andre Goder reiser
man ud i den vide Verden; de ligge skjulte paa et fjernt Sted,
der kun med store Farer er tilgængeligt for Mennesker; eller om
dette ikke er Tilfældet, saa gaaer det med deres Uddeling som
med Vandet i den Dam Bethesda, om hvilken vi læse i den hel-
lige Skrift: engang imellem stiger en Engel ned og rører Van-
det og den, der kommer først —— ja den, der kommer først, han bli-
ver lykkelig. Med Troen derimod, med det høieste Gode skulde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/3/0031.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free