Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
en Umulighed; det Tilkommende er jo Alt, det Nærværende en
Deel deraf, hvorledes kunne vi have beseiret det Hele, førend
vi endnu ere komne til den første Deel deraf; hvorledes kunne
vi fra denne Seier vende tilbage til det, som gik forud? Er
det ikke saaledes; er det en utidig Vanskelighed, Tanken gjør
sig? Ingenlunde Det forholder sig netop som her bliver sagt;
thi ikke enhver Beskæftigelse med det Tilkommende tør vi anprise.
Den, som aldeles opgiver det, hans Liv bliver kun i uværdig
Forstand stærk i det Nærværende, den, som ikke beseirer det,
han har een Fjende mere, der vil gjøre ham svag i Kampen
med det Nærværende Først altsaa den, der beseirer det, først
hans nærværende Liv bliver sundt og stærkt.
Det at kunne beskæftige sig med det Tilkommende, er da
et Tegn paa Menneskets Adelskabz Striden med det er den meest
forædlende Den, der strider med det Nærværende, han strider
med en enkelt Ting, mod hvilken han kan bruge hele sin Magt.
Hvis derfor et Menneske ikke havde Andet at stride med, da var
det muligt, at han kunde gaae seierrigt hele Livet igjennem,
uden dog at lære sig selv at kjende eller sin Kraft. Den, der
kæmper med det Tilkommende, har en farligere Fjende, han
kan ikke blive i Uvidenhed om sig selv; thi han kæmper med sig
selv. Det Tilkommende er ikke, det laaner sin Kraft fra ham
selv, og naar det har fralistet ham denne, da viser det sig udenfor
ham som den Fjende, han skal møde. Et Menneske være nu saa
stærkt som han være vil, intet Menneske er stærkere end sig selv.
Derfor see vi ofte dem i Livet, der seirede i alle Kampe, naar
det var en tilkommende Fjende de havde at gjøre med, da bleve
de afmægtigez deres Arm blev lammet. Medens de maaskee
vare vante til at udfordre al Verden til Strid, saa havde de nu
fundet en Fjende, en taaget Skikkelse, der var istand til at forfærde
dem. Derfor gik maaskee ofte de Mænd, hvem Gud kaldte til
at forsøges i Strid, i den Kamp, der forekom Menneskene for-
færdelig, fra en værre Kamp; de smilede maaskee stundom i
Stridens Hede, naar de tænkte paa den usynlige Kamp, der
var gaaet iforveien. De bleve beundrede i Verden, fordi man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
