Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
langsomt, atter hen til Troens Forventning Naar da Alt mis-
lykkedes for Dig, naar hvad Du langsomt opbyggede, i et Øie-
blik henveiredes, og Du atter med Møie maatte begynde forfra;
naar Din Arm var mat, Din Gang skjælvende, da holdt Du
dog fast ved Troens Forventning, hvilken er Seier. Forkyndte
Du det end ikke for Andre, at de ikke skulle spotte Dig, fordi
Du i al Din Elendighed endnu ventede Seier, i Dit inderste
Hjerte gjemte Du dog Din Forventning. ,,De glade Dage kunne
vel forskjønne min Tro, sagde Du, jeg smykker den da med Glæ-
dens Krandse, men bevise den kan de ikke; de tunge Tider kunne
vel bringe Taarer i Øiet og Sorg i Sindet, men berøve mig
Troen kunne de dog ikke.« Og om end Modgangen ikke ophørte,
saa blev Din Sjæl mild. ,,Det er dog skjønt,« sagde Du, ,,at
Gud saaledes ikke vil vise sig for mig i de synlige Ting; vi skilles
ad for dog atter at mødes; jeg kunde dog ikke ønske altid at være
et Barn, der hver Dag fordrer Beviser, Tegn og underlige
Gjerningen Vedblev jeg at være et Barn, da kunde jeg dog
ikke elske af al min Magt og af min hele Sjæl. Nu ere vi skilte
ad, vi sees ikke dagligt, kun hemmeligt mødes vi i den troende
Forventnings seierrige Øieblik.«
Troens Forventning er da Seier, og denne Forventning
kan ikke skuffes uden derved, at man skuffer sig selv ved at be-
røve sig Forventningen saaledes som den, der daarligt formeente,
at han havde tabt Troen, eller daarligt formeente, at noget
Enkelt havde srataget ham den, eller søgte at bedaare sig selv
i den Forestilling, at der var noget Enkelt, der havde Magt
til at berøve et Menneske Troen, fandt Tilfredshed i den for-
fængelige Tanke, at dette netop havde rammet ham, Glæde i
at ængste Andre ved den Forsikkring, at der var noget Saadant
til, der drev sin Spot med det Ædleste i et Menneske, og som
bemyndigede den, der blev forsøgt deri, til at drive sin Spot
med Andre.
Dog siger maaskee Een og Anden: denne Tale er vel sam-
menhængende og i Overeensstemmelse med sig selv; men man
kommer ved den ikke videre og forsaavidt er den dog en daar-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>