Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41
rets første Dag, da Tanken om det Tilkommende paanøder
sig mig, da vil jeg ikke matte min Sjæl ved mangehaande For-
ventning, ikke adsplitte den i mangfoldige Forestillinger; jeg
vil samle den i sig selv, og sund og glad, om muligt, gaae det
· Tilkommende imøde. Det bringe, hvad det skal og maa bringe;
mangen Forventning blive skuffet, mangen opfyldt, saa vil
det vel komme, det har Erfaringen lært mig; men der er en For-
ventning, som ikke skal blive skuffet, det har Erfaringen ikke
lært mig, men heller aldrig havt Myndighed til at benegte,
det er Troens Forventning, og denne er Seier.
Der er et lidet Ord, Menighederne tilstrækkelig bekjendt,
om end ikke altid paaagtet as dem, lille og ubetydeligt som det
synes og dog saa indholdsrigt, stille og dog saa bevæget, roligt
og dog saa længselsfuldt. Det er det Ord: omsider; thi saaledes
ende jo flere af de hellige Collecter, der forelæses i Kirkerne:
,,og saa omsider vorde salige." Den Ældre iblandt os, der staaer
ved Maalet næsten, han skuer i Tanken hen over den tilbage-
lagte Vei, han erindrer Begivenhedernes Gang, de afblegede
Skikkelser blive atter levende, han overvældes af det Opleve-
des mangfoldige Indhold, han er træt og siger: og saa omsider
vorde salig. Den Yngre, der endnu staaer ved Veiens Begyn-
delse, han skuer i Tanken ud over den lange Bane, i Tanken
oplever han, hvad der skal komme: de smertelige Afsavn, de
stille Bekymringer, de veemodige Længsler, de bange Anfæg-
telserz han er træt i Tanken, og siger: og saa omsider vorde
salig. Ja det var vel en stor Gave, om et Menneske retteligen
kunde bruge dette Ord; dog dette lærer intet Menneske af det
andet, men hvert især kun af og ved Gud. Derfor ville vi befale
Dig, Fader i Himlene! vort Sind og vor Tanke, at vor Sjæl
aldrig maatte fængsles saaledes af Livets Glæder eller af dets
Sorger, at den glemte dette løsende Ord; men at det heller
ikke for ofte maatte være Utaalmodighed og indre Uro, der
bragte det over vore Læber, saa at, naar dette Ord som en tro-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
