Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
Er der ingen Sammenklang mellem hvad der skeer i Himmelen
og hvad der skeer paa Jorden! Er der Glæde i Himlene, paa
Jorden kun Sorg, eller dog kun Efterretningen om, at der er
Glæde i Himmelen! Tager Gud i Himlene de gode Gaver frem,
og gjemmer dem til os i Himlene, at vi eengang skulde modtage
dem hisset! Saaledes talte Du maaskee i Dit Hjertes Forvil-
delse. Du fordrede ikke, at der for Din Skyld skulde skee Tegn
og underlige Gjerninger, Du fordrede ikke barnagtigt, at ethvert
Dit Ønske skulde opfyldes, kun et Vidnesbyrd bad Du om aarle
og silde; thi Din bekymrede Sjæl gjemte et Ønske. Blev dette
opfyldt, da var Alt vel, da skulde Din Tak og Din Priis være
evindelig, da var den festlige Anledning kommen, da vilde Du
af Dit ganske Hjerte give Ordet Vidnesbyrd, at al god og al fuld-
kommen Gave kommer ned herovensra. Men see det negtedes
Dig; og Din Sjæl blev urolig, omtumlet af Ønskets Lidenskab;
den blev ikke trodsig og vild, Du afkastede ikke utaalmodigen
Ydmyghedens Ledebaand, Du havde ikke glemt, at Du er paa
Jorden og Gud er i Himlene. Med ydmyge Bønner, med bræn-
dende Begjering søgte Du ligesom at friste Gud: Dette Ønske
er for mig saa vigtigt; min Glæde, min Fred, min Fremtid, Alt af-
hænger deraf, for mig er det saa saare vigtigt, for Gud er det saa
let; thi han er jo almægtig Men det blev ikke opfyldt. Forgjeves
søgte Du Ro; Du lod Jntet uforsogt i Din ufrugtbare Rastløs-
hed; Du befteeg Ahnelsens svimlende Tinde, for at speide, om
der ikke skulde vise sig en Mulighed. Troede Du at oine en saa-
dan, da var Du flux til Rede med Bønner, at Du ved disses
Hjælp af det Tilsyneladende kunde skabe det Virkelige. Dog
det var et Blendværk. Du steeg ned igjen, Du overgav Dig til
Sorgens bedovende Mathed, at Tiden maatte gaae, saa kom det
dog vel; og det blev Morgen og det blev Aften, men den Dag,
Du ønskede, oprandt ikke. Og dog gjorde Du jo Alt, Du bad aarle
og silde, inderligere og inderligere, mere og mere fristende. Ak!
og dog skete det ikke. Og Du gjorde Afkald derpaa, Du vilde be-
skikke Din Sjæl til Taalmodighed, Du vilde vente i stille For-
længsel, naar Du blot kunde vinde en Vished om, at Evigheden
S. Kierkegaard 111. 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
