Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
gode Gavers Giver, eller hvorledes han forøvrigt vilde have
udtrykt det, bedre og fyndigere end vi formaae det; han vilde -
vel nærmest have formanet de Troende til Taknemlighed efter
Tid og Leilighed, eftersom de gode Gaver bleve dem tildeel.
Dette gjør han ikke. Det han advarer mod, er den Vildfarelse,
at Gud skulde friste et Menneske, den Vildfarelse, at Gud skulde
lade sig friste; det, han indskærper, er, at Gud er den bestandige,
der bliver den samme, medens Alt vexlerz det, han formaner
til, er at elske Gud saaledes, at vort Væsen maatte blive i Lig-
hed med hans, at vi maatte vinde Gud i Bestandighed og frelse
vor Sjæl i Taalmodighed. Han siger da ved disse Ord Jntet om
de enkelte Gavers Beskaffenhed, men han taler om Guds evige
Forhold til den Troende. Naar Glæden forklarer Livet, og
Alt er lyst og klart, da advarer han mod denne Forklaring, og
formaner at henfore dette til den Lysenes Fader, hos hvem der
ikke er Forandring eller Skygge af Omskiftelse. Naar Sorgen
lægger sin Skygge over vort Liv, naar Mismod omtaager vort
Blik, naar Bekymringens Sky tager ham bort for vore Øine, da
lyder Apostelens Formaning, at hos Gud er der ikke Skygge
af Omskiftelse. Det Apostelen advarer mod er at forstyrre Guds
salige Væsen ved Fristelsens Uro, som om hans Hjerte enten
var blevet koldt, eller var blevet svagt; det, han indskærper, er,
at som Guds almægtige Haand gjorde Alt godt, saa gjør han
Lysenes Fader, endnu bestandig, i ethvert Øieblik Alt godt, Alt
til en god og fuldkommen Gave for hver den, der har Hjerte
nok til at være ydmyg, Hjerte nok til at være tillidsfuld·
Dog Tvivlen er snedig og trædsk, ingenlunde høirøstet og
trodsig, som den vel stundom forkyndes, den er beskeden og
underfundig, ikke fræk og anmassende, og jo beskednere den er,
desto farligere er den. Den negter ikke, at hine Ord ere skjønne,
ikke at de ere trøsterigez hvis den gjorde dette, da vilde Hjertet
oprgre sig mod den, den siger blot, at Ordene ere vanskelige,
næsten gaadefulde. Den vil hjælpe det bekymrede Sind at for-
staae den apostoliske Tale, at al god og al fuldkommen Gave
er fra Gud. »Hvad vil dette sige? Hvad andet end at Alt, hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>