Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
Der er en Viden, der formastelig vil indføre i Aandens Ver-
den den samme Ligegyldighedens Lov, som den, under hvilken
den udvortes Verden sukker. Den mener, at det er nok at vide
det Store, andet Arbeide behøves der ikke. Men derfor saaer
den ikke Brødet, den omkommer af Hunger, medens Alt for-
vandler sig til Guld. Og hvad veed den ogsaa? Der var mange
Tusinder i den græske Samtid, utallige i de senere Slægter,
der vidste alle Miltiades’s Triumpher, men der var kun Een,
der blev søvnløs over dem. Der var talløse Slægter, der vidste
Ord til andet udenad Fortællingen om Abraham, hvor Mange
gjorde den søvnløs?
Fortællingen om Abraham har nu den mærkelige Egen-
skab, at den altid bliver herlig, hvor fattigt man end forstaaer
den, men dog gjelder det atter her, om man vil arbeide og være
besværet. Men arbeide vil man ikke, og dog vil man forstaae
Fortællingen Man taler til Abrahams Ære, men hvorledes?
Man giver det Hele et ganske almindeligt Udtryk: ,,det var det
Store, at han elskede Gud saaledes, at han vilde offre ham det
Bedste.« Det er meget sandt; men det ,,Bedste« er et ubestemt
Udtryk. Man identificerer i Tankens og Mundens Løb ganske
trygt Jsaak og det Bedste, og den Mediterende kan godt ryge
sin Pibe under Meditationen, og den Hørende kan godt strække
Benene mageligt ud fra sig. Dersom hiin rige Yngling, hvem
Christus mødte paa sin Vei, havde solgt alt sit Gods og givet
det til de Fattige, da skulde vi prise ham, som alt hvad der er
Stort, og end ikke forstaae ham uden at arbeide, men han var
dog ikke bleven en Abraham, uagtet han offrede det Bedste.
Det man udelader af Abrahams Historie er Angestenz thi mod
Penge har jeg ingen ethisk Forpligtelse, men mod Sønnen har
Faderen den høieste og helligste. Dog Angest er en farlig Sag
for Blødagtige, derfor glemmer man den, og desuagtet vil man
tale om Abraham. Man taler da, i Talens Løb vexle de tvende
Udtryk: Isaak og det Bedste, Alt gaaer ypperligt. Traf det
sig imidlertid saa, at der iblandt Tilhørerne var en Mand, der
leed af Søvnløshed, da ligger den forfærdeligste, den dybeste,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
