Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
og lader kun Storheden selv være Afstanden, der enten opløfter
eller dømmer. Hvis jeg da (i Qualitet af tragisk Helt; thi
høiere kan jeg ikke komme) var bleven tilsagt til en saadan extra-
ordinair Kongereise som den til Morija-Bjerget, jeg veed vel,
hvad jeg havde gjort. Jeg havde ikke været feig nok til at blive
hjemme, havde heller ikke ligget og drevet paa Landeveien,
havde heller ei glemt Kniven, at der kunde blive lidt Sinkeri,
jeg er temmelig forvisset om, at jeg havde været paa Klokkeslet-
tet, havt Alt i Orden — maaskee var jeg snarere kommen for tid-
lig, at det snart kunde være overstaaet. Men jeg veed tillige,
hvad jeg fremdeles havde gjort. Jeg havde ·i samme Øieblik,
som jeg besteg Hesten, sagt til mig selv: nu er Alt tabt, Gud for-
drer Jsaak, jeg offrer ham, med ham al min Glæde —- dog er
Gud Kjærlighed og vedbliver at være det for mig ; thi i Timelig-
heden kan Gud og jeg ikke tale sammen, vi have intet Sprog
tilfælleds· Maaskee vil En eller Anden i vor Tid være taabelig
nok, misundelig nok paa det Store, til at ville indbilde sig og
mig, at hvis jeg virkelig havde gjort dette, da havde jeg gjort det
endnu større, end hvad Abraham gjorde; thi min uhyre Resig-
nation var langt mere ideal og poetisk end Abrahams Smaa-
lighed. Og dog er dette den største Usandhedz thi min uhyre
Resignation var Surrogatet for Troen. Jeg kunde da heller ikke
gjøre mere end den uendelige Bevægelse for at finde mig selv
og atter hvile i mig selv. Jeg havde da heller ikke elsket Jsaak,
saaledes som Abraham elskede. At jeg var resolut til at gjøre
Bevægelsen, kunde bevise mit Mod menneskeligt talt, at jeg el-
skede ham af min ganske Sjæl er Forudsætningen, uden hvilken
det Hele bliver en Misgjerning, men jeg elskede dog ikke som Abra-
ham; thi da havde jeg holdt igjen selv i det sidste Minut, uden
at jeg derfor var kommen for silde paa Morija-Bjerget Jeg
havde fremdeles ved min Adfærd fordærvet hele Historien; thi
hvis jeg havde faaet Jsaak igjen, da havde jeg været i Forlegen-
hed. Det, der faldt Abraham lettest, vilde falde mig «svært,
det igjen at være glad ved Jsaak! thi den, der med hele fin Sjæls
Uendelighed, proprio motu et propriis auspioiis, har gjort
S. Kierkegaard-. 111· 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
