Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
Ridder, da vilde jeg paa min Fod vandre til ham; thi dette Vid-
under beskæftiger mig absolut. Jeg vilde intet Øieblik slippe ham,
hvert Minut passe paa, hvorledes han bar sig ad med Bevægel-
sernez jeg vilde betragte mig selv som forsørget i Livet, og dele
min Tid mellem at see paa ham og selv at gjøre Øvelser, og saa-
ledes anvende al min Tid paa at beundre ham. Som sagt jeg
har ikke fundet nogen Saadan, imidlertid kan jeg vel tænke ham.
Her er han. Bekjendtskabet stiftes, jeg bliver forestillet for ham.
J det Moment, jeg først tager ham paa mine Øine, kaster jeg
ham i samme Nu fra mig, gjør selv et Spring tilbage, slaaer
Hænderne sammen og siger halv høit: »Herre Gud! er det Men-
nesket, er det virkeligt ham, han seer jo ud som en Rodemester."
Imidlertid er det dog ham. Jeg slutter mig lidt nærmere til
ham, passer paa den mindste Bevægelse, om der ikke skulde vise
sig en lille uensartet BrøkssTelegraphering fra det Uendelige,
et Blik, en Mine, en Gestus, et Vemod, et Smil, der forraadte
det Uendelige i sin Uensartethed med det Endelige. Nei! Jeg
examinerer hans Skikkelse fra Top til Taa, om der ikke skulde
være en Revne, igjennem hvilken det Uendelige tittede ud.
Nei! Han er heelt igjennem solid. Hans Fodfæste? er kraftigt,
tilhører ganske Endeligheden, ingen pyntet Borgermand, der
Søndag-Eftermiddag gaaer ud paa Fresberg, træder grundigere
paa Jorden, han tilhører ganske Verden, ingen Spidsborger
kan tilhøre den mere. Jntet er at opdage af dette fremmede
og fornemme Væsen, hvorpaa man kjender Uendelighedens
Ridder. Han glæder sig ved Alt, deeltager i Alt, og hver Gang
man seer ham deeltage i det Enkelte, skeer det med en Vedhol-
denhed, som betegner det jordiske Menneske, hvis Sjæl hænger
fast ved Sligt. Han passer sin Gjerning. Naar man da seer ham,
skulde man troe, han var en Skriverkarl, der havde fortabt sin
Sjæl i det italienske Bogholderi, faa punktlig er han. Han ferie-
rer om Søndagen Han gaaer i Kirke. Jntet himmelsk Blik
eller noget Tegn paa det Jncommensurable forraader ham;
hvis man ikke kjendte ham, var det umuligt, at udsondre ham af
den øvrige Mængde; thi hans sunde kraftige Psalmesang beviser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
