Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
slagvante Duer lyde hvert hans Vink, han svinger Staden over
dem, og de styrte sig i alle Retninger. Men naar de nu alle vende
tilbage, alle som Sorgens Bud og forklare ham, at det er en Umu-
lighed, da bliver han stille, han takker dem af, han bliver ene og
da foretager han sig Bevægelsen Dersom hvad jeg her siger,
skal have nogen Betydning, da gjælder det om, at Bevægelsen
skeer normalts«). Ridderen vil da for det første have Kraft til
at concentrere hele Livets Jndhold og Virkelighedens Betyd-
ning i eet eneste Ønske Mangler et Menneske denne Concew
tration, denne Sluttethed, er hans Sjæl fra Begyndelsen ad-
splittet i det Mangfoldige, da kommer han aldrig til at gjøre Be-
vægelsen, han vil i Livet handle klogt som de Pengemænd,
der anbringe deres Capital i alle forskjellige Papirer, for at
vinde paa det ene, naar de tabe paa det andet ——— kort, saa er
han ikke Ridder. Dernæst vil Ridderen have Kraft til at concen-
trere hele Tanke-Operationens Resultat i een Bevidstheds-Akt.
Mangler han denne Sluttethed, er hans Sjæl fra Begyndel-
sen adsplittet i det Mangfoldige, da vil han aldrig faae Tid til
at gjøre Bevægelsen, han vil bestandig løbe Ærinder i Livet,
aldrig gaae ind i Evigheden; thi selv i det Øieblik, da han er nær-
mest derved, vil han pludselig opdage, at han har glemt Noget,
hvorfor han maa tilbage. J næste Øieblik, vil han tænke, er det
«·) Dertil hører der Lidenskab. Enhver Uendelighedens
Bevægelse skeer ved Lidenskab, og ingen Reflexion kan
tilveiebringe en Bevægelse Dette er det idelige Spring i
Tilværelsen, der forklarer Bevægelsen, medens Media-
tionen er en Chimaire, som hos Hegel skal forklare Alt, og
som tillige er det Eneste, han aldrig har forsøgt at for-
klare. Selv til at gjøre den bekjendte socratiske Distinction mellem hvad
man forstaaer og hvad man ikke forstaaer, hører der Lidenskab, end mere
· naturligvis til at gjøre den egentlige sokratiske Bevægelse, Uvidenhedens.
Men det, Tiden mangler, er ikke Reflexioty men Lidenskab. Derfor er
Tiden egentlig i en vis Forstand for seiglivet til at døe, thi det at døe
er et af de mærkeligste Spring, og et lille Vers af en Digter har altid
tiltalt mig meget, fordi han, efter i en 5, «6 foregaaende Linier smukt
og eenfoldigt at have ønsket sig gode Ting i Livet, ender saaledes:
ein seliger Sprnng in die Ewigkeit.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
