- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tredie Bind /
107

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

107

sessen tabt. Han behøver ikke disse erotiske Nervezittringer ved
at see den Elskede o. s. v., han behøver heller ikke i endelig For-
stand bestandig at tage Afsked med hende, fordi han i evig
Forstand erindrer hende, og han veed meget godt, at de Elskende,
der ere saa forhippede paa endnu engang til Afsked at see hin-
anden for sidste Gang, have Ret i at være forhippede, Ret i at
mene, at det er sidste Gang; thi de glemme snarest hinanden.
Han har fattet den dybe Hemmelighed, at ogsaa i at elske et an-
det Menneske bør man være sig selv nok. Han tager intet ende-
ligt Hensyn mere til hvad Prindsessen gjør, og netop dette be-
viser, at han har gjort Bevægelsen uendeligt. sHer kan man
faae Leilighed til at see, om Bevægelsen hos den Enkelte er sand
eller tilløiet. Der var den, der ogsaa troede, at han havde gjort
Bevægelsen, men see Tiden gik, Prindsessen gjorde noget Andet,
hun giftede sig f. Ex. med en Prinds, da tabte hans Sjæl Resig-
nationens Elasticitet. Han viste derved, at han ikke havde gjort
Bevægelsen rigtigt; thi den, der har resigneret uendeligt, han
er sig selv nok. Ridderen hæver ikke sin Resignation, han bevarer
sin Kjærlighed ligesaa ung, som den var i det første Øieblik,
han slipper den aldrig fra sig, netop fordi han har gjort Bevæ-
gelsen uendeligt. Hvad Prindsessen gjør kan ikke forstyrre ham,
det er kun de lavere Naturer, der have Loven for deres Handlin-
ger i et andet Menneske, Præmisserne til deres Handlinger
udenfor sig selv. Er Prindsessen derimod en Ligesindet, da vil
det Skjønne fremkomme. Hun vilda introducere sig selv i den
Ridderorden, i hvilken man ikke optages ved Ballotation, men af
hvilken Enhver er Medlem, der har Mod til at indføre sig selv,
den Ridderorden, der derved beviser sin Udødelighed, at den in-
gen Forskjel gjør paa Mand og Qvinde. Ogsaa hun vil bevare
sin Kjærlighed ung og sund, ogsaa hun vil have forvandet sin
Qvide, om hun end ikke, som der staaer i Visen: hver Nat ligger
ved sin Herres Side. Disse Tvende vil da i al Evighed passe for
hinanden, med en saadan taktfast harmonisk præstabiljta, at
hvis nogensinde Øieblikket kom, et Øieblik, der dog ikke endeligt
beskæftiger dem, thi da ældes de, hvis nogensinde Øieblikket

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/3/0115.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free