Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
Forholder det sig saaledes, da har Hegel Ret, naar han
lader Mennesket i det Gode og Samvittigheden kun være be-
stemmet som den Enkelte, han har Ret i at betragte denne Be-
stemmethed som en ,,moralsk Form af det Onde« (csr. især
Retsphilosophien) hvilken skal ophæves i det Sædeliges Tele-
ologi, saaledes at den Enkelte, der forbliver i hiint Stadium,
enten synder eller ligger i Anfægtelse Hvad Hegel derimod
ikke har Ret i, er at tale om Troen, Uret i ikke høit og lydeligt
at protestere mod, at Abraham nyder Hæder og Ære som en
Troens Fader, medens han burde hjemvises og udvises som
en Morder.
Troen er nemlig dette Paradox, at den Enkelte er høiere
end det Almene, dog vel at mærke saaledes, at Bevægelsen gjen-
tager sig, at han altsaa, efterat have været i det Almene, nu
som den Enkelte isolerer sig som høiere end det Almene. Der-
som dette ikke er Troen, saa er Abraham tabt, saa har Troen
aldrig været til i Verden, netop fordi den altid har været til.
Thi hvis det Ethiske o: det Sædelige er det Høieste, og der intet
Jncommensurabelt bliver tilbage iMennesket paa anden Maade,
end at dette Jncommensurable er det Onde o: det Enkelte, der
skal udtrykkes i det Almene, saa behøver man ikke andre Kate-
gorier end hvad den græske Philosophi havde, eller hvad der
ved en conseqvent Tænkning lader sig uddrage af disse. Dette
burde Hegel ikke have lagt Skjul paa; thi han har dog havt græske
Studier.
Man hører ikke sjeldent Mænd, der, i Mangel af at fortabe
sig i Studier, fordybe sig i Phraser, fortælle, at der over den
christelige Verden skinner et Lys, medens der ruger et Mørke
over Hedenskabet Denne Tale har altid forekommet mig be-
synderlig, da endnu enhver grundigere Tænker, enhver alvor-
ligere Kunstner forynger sig ved det græske Folks evige Ung-
dom. Et saadant Udsagn lader sig forklare af, at man ikke veed
hvad man skal sige, men kun, at man skal sige Noget. Det er i
sin Orden, at man siger, at Hedenskabet ikke havde Troen, men
naar man derved skal have sagt Noget, da maa man være lidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
