Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
delige, han er sikker nok; den tragiske Helt opgiver det Visse
for det endnu Vissere, og Betragterens Øie hviler trygt paa
ham. Men den, det opgiver det Almene for at gribe noget endnu
Høiere, der ikke er det Almene, hvad gjør han? Er det muligt, at
dette kan være andet end en Anfægtelse? Og hvis det er muligt,
men den Enkelte da greb feil, hvad Frelse er der for ham? Han ·
lider den tragiske Helts hele Smerte, han tilintetgjør sin Glæde
i Verden, han forsager Alt, og maaskee tilspærrer han sig i
samme Øieblik den ophøiede Glæde, der var ham saa dyrebar, at
han vilde kjøbe den for enhver Priis. Ham kan Betragteren
slet ikke forstaae, ei heller trygt lade sit Øie hvile paa ham. Maa-
skee lader det sig slet ikke gjøre, hvad den Troende intenderer,
da det jo er utænkeligt Eller om det lod sig gjøre, hvis den
Enkelte havde misforstaaet Guddommen, hvad Frelse var der
for ham? Den tragiske Helt han behøver Taarer og han for-
drer Taarer, og hvor var det misundelige Øie, der var saa ufrugt-
bart, at det ikke kunde græde med Agamemnon, men hvor var
den, hvis Sjæl var saa forvildet, at han formastede sig til at
græde over Abraham. Den tragiske Helt fuldkommer sin Gjer-
ning i et bestemt Tidsmoment, men i Tidernes Løb gjør han,
hvad der ikke er Mindre, han besøger den, hvis Sjæl er om-
spændt af Sorg, hvis Bryst ikke kan faae Luft for qvalte Sukke,
hvis Tanker hænge betyngede over ham, svangre med Taarer,
han viser sig for ham, han hæver Sorgens Trolddom, han løs-
ner Snørelivet, han aflokker Taaren, idet den Lidende glemmer
sine Lidelser i hans. Abraham kan man ikke græde over. Man
nærmer sig ham med en horror religiosus, som Israel
nærmede sig Sinai-Bjerget. — Hvis da den eensomme Mand,
der bestiger Morijabjerget, der med sin Spidse rager himmel-
høit over Aulis’s Sletter, hvis han ikke er en Søvngænger, der
gaaer trygt over Afgrunden, medens den, der staaer ved Bjer-
gets Fod og seer derpaa, skjælver af Angst, af Ærbødighed og
Forfærdelse ikke engang tør kalde paa ham, hvis han bliver
forstyrret i sig selv, hvis han havde taget Feil! — Tak! atter
Tak! være en Mand, der rækker den, hvem Livets Sorger over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
