Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
da synder han, om hans Gjerning end rev-lider bliver det, der
var hans absolute Pligt. Hvad skulde saaledes Abraham gjøre?
Hvis han vilde sige til et andet Menneske: Jsaak elsker jeg høiere
end Alt i Verden, og derfor er det mig saa tungt at offre ham,
saa skulde vel den Anden have rystet paa Hovedet og sagt: hvor-
for vil Du saa offre ham; eller hvis den Anden havde været et
fiffigt Hoved, da skulde han vel endog have gjennemskuet Abra-
ham, at han bar Følelser til Skue, som stode i en himmelskrigende
Modsigelse til hans Gjerning.
J Fortællingen om Abraham finde vi et saadant Paradox.
Hans Forhold til Jsaak er ethisk udtrykt dette, at Faderen skal
elske Sønnen. Dette ethiske Forhold nedfættes til det Relative
i Modsætning til det absolute Forhold til Gud. Paa Spørgs-
maalet hvorfor, har Abraham intet andet Svar, end at det er
en Prøvelse, en Fristelse, hvilket, som ovenfor bemærket, er Een-
heden af, at det er for Guds Skyld og for hans egen Skyld.
Disse to Bestemmelser svare ogsaa til hinanden i Sprogbrug.
Naar man saaledes seer et Menneske gjøre Noget, der ikke gaaer
op i det Almene, saa siger man, det gjorde han nok neppe for
Guds Skyld, og betegner derved, at han gjorde det for sin egen
Skyld. Troens Paradox har tabt det Mellemliggende o:
det Almene. Den har paa den ene Side Udtrykket for den
høieste Egoisme (at gjøre det Forfærdelige, den gjør, for sin egen
Skyld); paa den anden Side Udtrykket for den absoluteste Hen-
givenhed, at gjøre det for Guds Skyld. Troen selv kan ikke me-
dieres ind i det Almene; thi derved hæves den. Troen er dette
Paradox, og den Enkelte kan aldeles ikke gjøre sig forstaaelig for
Nogen. Man indbilder sig vel, at den Enkelte kan gjøre sig for-
staaelig for en anden Enkelt, der er i samme Casus. En saadan
Betragtning var utænkelig, hvis man ikke paa saa mange Maader
i vor Tid søgte at snige sig lumskelig ind i det Store. Den ene
Troens Ridder kan slet ikke hjælpe den anden. Enten bliver den
Enkelte selv en Troens Ridder derved, at han tager Paradoxet
paa sig, eller han bliver det aldrig. Compagniskab i disse Regios
ner er aldeles utænkeligt Enhver nærmere Explication af hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
