- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tredie Bind /
139

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

139

det ikke glemmes af Frygt for Skaden, der vel vil udeblive, naar
der tales saaledes, at man veed, det er det Store, veed dets
Rædsler-, og uden dette veed man heller ei dets Storhed.

Lad os saa lidt nærmere overveie Nøden og Angesten i
Troens Paradox. Den tragiske Helt resignerer paa sig selv for
at udtrykke det Almene, Troens Ridder resignerer paa det Al-
mene for at blive den Enkelte. Som sagt Alt beroer paa, hvorle-
des man er stillet. Den, som troer, at det er nemt nok at være den
Enkelte, han kan altid være sikker paa, at han ikke er Troens
Ridder; thi løse Fugle og landstrygende Genier de ere ikke Tro-
ens Mænd. Dennes Ridder derimod veed, at det er herligt at
tilhøre det Almene. Han veed, at det er skjønt og velgjørende,
at være den Enkelte, der oversætter sig selv i det Almene, den,
der saa at sige selv besørget en reen og ziirlig og saavidt mulig
feilfri Udgave af sig selv, læselig for Alle; han veed, at det er
er vederqvægende, at blive sig selv forstaaelig i det Almene,
saaledes, at han forstaaer dette, og at enhver Enkelt, der forstaaer
ham, igjen i ham forstaaer det Almene, og begge glæde sig ved
det Almenes Tryghed. Han veed, det er skjønt at fødes som den
Enkelte, der i det Almene har sit Hjem, sit venlige Blivested,
der strax modtager ham med aabne Arme, naar han vil blive i
det. Men han veed tillige, at der høiere end dette snoer sig en
eensom Vei, trang og steil; han veed, det er forfærdeligt, at fødes
eensomt ud af det Almene, at gaae uden at møde en eneste Van-
drer. Han veed meget godt, hvor han er, og hvorledes han for-
holder sig til Menneskene. Menneskeligt talt er han afsindig og
kan ikke gjøre sig forstaaelig for Nogen. Og dog er det at være
afsindig det mildeste Udtryk. Betragtes han ikke saaledes, da er
han en Hykler, og jo høiere han stiger ad Veien, desto rædsommere
en Hykler.

Troens Ridder veed, at det er begeistrende at opgive sig
selv for det Almene, at der hører Mod dertil, men at der ogsaa er
en Tryghed deri, netop fordi det er for det Almene; han veed,
at det er herligt at blive forstaaet af enhver Ædel, og saaledes,
at Betragteren selv forædles derved. Dette veed han, og han fø-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/3/0147.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free