- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tredie Bind /
181

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

181

intellectuel tragisk Helt culminerer i en Liden (i Døden), da bli-
ver han i dette sidste Ord udødelig før han døer, medens derimod
den almindelige tragiske Helt først bliver udødelig efter sin Død.

Soerates kan man bruge som et Exempel. Han var en
intellectuel tragisk Helt. Hans Dødsdom bliver ham forkyndt.
J det Øieblik døer han, thi den, som ikke forstaaer, at der fordres
Aandens hele Kraft til at døe, og at Helten altid døer, før han
døer, han skal ikke komme synderligt vidt i sin Betragtning af
Livet. Som Helt fordres der nu af Socrates, at han rolig hvi-
ler i sig selv, men som intellectuel tragisk Helt fordres der af ham,
at han i dette sidste Øieblik har Aandsstyrke nok til at gjennem-
føre sig selv· Han kan da ikke som den almindelige tragiske Helt
eoncentrere sig paa at holde sig ligeoverfor Døden, men han maa
saa hurtig gjøre denne Bevægelse, at han i samme Øieblik med
sin Bevidsthed er ude over denne Strid ·og hævder sig selv. Der-
som saaledes Socrates i Dødens Krisis havde forstummet, da
havde han svækket Virkningen af sit Liv, vakt en Mistanke om,
at Jroniens Elasticitet i ham ikke var en Verdenskraft, men et
Spil, hvis Spænstighed i det afgjørende Øieblik maatte bruges
efter omvendt Maalestok til pathetisk at holde ham oppe-D.

Hvad her kortelig er antydet, kan vel ikke finde sin Anven-
delse paa Abraham, forsaavidt man mener ved nogen Analogi
at skulle kunne udfinde et passende Ord for Abraham til at ende
med, men vel forsaavidt, at man indseer Nødvendigheden af,
at Abraham i det sidste Øieblik maa gjennemføre sig selv, ikke taus
maa drage Kniven, men have et Ord at sige, da han som Troens
Fader har absolut Betydning i Retning af Aand. Hvad han

s) Hvilken Replik af Socrates der maa ansees for den afgjørende,
derom kunne Meningerne være delte, da Socrates paa saa mange Maader
ved Plato er poetisk forflhgtiget. Jeg foreslaaer følgende: Dødsdomtnen
bliver ham forkyndt, i samme Øieblik døer han, i samme Øieblik over-
vinder han Døden og gjennemfører sig selv i det beromte Tilsvar: at
det forundrede ham, at han var bleven dømt med en Majoritet af
3 Stemmer. Ingen løs og ledig Tale paa Torvet, ingen taabelig Be-
mærkning af en Jdiot kunde han have spøget mere ironisk med, end
med den Dødsdom, der dømmer ham selv fra Livet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/3/0189.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free