Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
185
Epilog.
Da engang i Holland Priserne paa Kryderier bleve noget
flaue, da lod Kjøbmændene et Par Ladninger sænke i Havet
for at skrue Prisen op. Dette var et tilgiveligt, maaskee et nød-
vendigt Bedrag. Er det noget Lignende, vi behøve i Aandens
Verden, ere vi i den Grad forvissede om, at være komne til
det Høieste, at der intet Andet er tilbage end fromt at ind-
bilde os selv, at vi ikke ere komne saavidt, for dog at faae Noget
at udfylde Tiden med? Er det et saadant Selvbedrag, den nær-
. værende Slægt behøver, er det til en Virtuositet heri den skulde
dannes, eller er den ikke snarere tilstrækkeligt perfectioneret
i den Konst at bedrage sig selv? Eller er det, den behøver, ikke
snarere en redelig Alvor, der uforsærdet og ubestikkelig peger
paa Opgaverne, en redelig Alvor, der kjærligt freder om Op-
gaverne, der ikke ængster Menneskene til at ville forraske sig
i det Høieste, men holder Opgaverne unge og skjønne og deilige
at see til og vinkende for Alle og dog derhos vanskelige og be-
geistrende sor de Ædle; thi den ædle Natur begeistres kun ved
det Vanskelige? Hvad end den ene Slægt lærer af den anden,
det egentlige Humane lærer ingen Slægt af en foregaaende.
J Henseende til dette begynder enhver Slægt primitivt, har
ingen anden Opgave end enhver foregaaende Slægt, kommer
heller ei videre, forsaavidt den foregaaende ikke sveg Opgaven,
og bedrog sig selv. Dette egentlig Humane er Lidenskaben,
i hvilken ogsaa den ene Slægt fuldkommen forstaaer den anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
