Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
215
er tvende Værelser, aldeles eensformede, aldeles eens møb-
lerede, saaledes, at man i Speilet seer Værelset dobbelt.
Det inderste Værelse er smagfuldt oplyst. En Armstage
staaer paa et Arbeidsbord, en let tegnet Lænestol, betrukken
med rødt Fløiel, staaer ved dette. Det forreste Værelse er
ikke oplyst. Her blander Maanens blege Lys sig med den
stærkere Belysning fra det indre Værelse. Man sætter sig hen
paa en Stol ved Vinduet, man betragter den store Plads,
man seer de Forbigaaendes Skygger ile hen over Murene,
"Alt forvandler sig til en scenisk Decoration. En drømmende
Virkelighed dæmrer i Sjælens Baggrund. Man føler en Lyst
til at kaste Kappen om sig, at snige sig sagte langs Muren med
speidende Blikke, opmærksom paa enhver Lyd. Man gjør det
ikke, man seer blot sig selv forynget gjøre det. Man har røget
sin Cigar; man trækker sig tilbage i detindre Værelse, man be-
gynder at arbeide. Midnat er forbi. Man slukker Lysene, man
tænder en lille Natstage. Maanebelysningen seirer ublandet.
En enkelt Skygge viser sig end mørkere, et enkelt Fodtrin
behøver lang Tid for at forsvinde. Himlens skyfri Hvæl-
ving seer saa vemodig og tankedrømmende ud, som var Ver-
dens Undergang forbi, og Himlen uforstyrret beskæftiget
med sig selv. Man gaaer atter ud i Forværelset, i Entreen, ind
i hiint lille Cabinet, man sover — hvis man hører til de Lykke-
lige, der kunne sove. —· Ak! men her var ingen Gjentagelse
mulig. Min Vert, Materialisten, er hatte sich verändert, i den
prægnante Forstand, hvori Tydsken tager dette Ord, og, saa
vidt jeg veed, bruges ,,at forandre sig« paa en lignende Maade
i enkelte af Kjøbenhavns Gader —— o: han havde giftet sig. Jeg
vilde ønske ham til Lykke, men da jeg ikke er det tydske Sprog
saa mægtig, at jeg veed at vende mig i en snæver Vending,
ei heller havde de ved saadan Leilighed brugelige Talemaader
prompte, saa indskrænkede jeg mig til en pantomimisk Bevæ-
gelse. Jeg lagde Haanden paa Hjertet og saae paa ham, medens
øm Deeltagelse stod læselig i mit Ansigt. Han trykkede min Haand.
Efterat vi saaledes havde forstaaet hinanden, gik han over til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
