Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
tasien er vaagnet til sin Drøm om Personligheden, alt Andet
sover endnu trygt. J en saadan Phantasiens Selvanskuelse er
Jndividet ikke en virkelig Skikkelse, men en Skygge, eller rettere,
den virkelige Skikkelse er usynlig tilstede, og nøies derfor ikke med ·
at kaste een Skygge, men Jndividet har en Mangfoldighed af
Skygger, der alle ligne ham, og som momentviis ere ligeberet-
tigede til at være ham selv. Personligheden er endnu ikke opda-
get, dens Energi bebuder sig kun i Mulighedens Lidenskab; thi
det gaaer i det aandelige Liv som det gaaer med mange Planter
— Hjerteskuddet kommer sidst. Dog denne Skygge-Existents
fordrer ogsaa en Tilfredsstillelse, og det er aldrig gavnligt for
et Menneske, om den ikke fik Tid til at leve sig ud, medens det
paa den anden Side er sørgeligt eller comisk, naar Jndividet
tog feil og levede sig selv ud deri. Et saadant Menneskes Preten-
tioner paa at være et virkeligt Menneske blive da ligesaa tvivl-
somme som Deres Fordring paa Udødelighed, der end ikke ere
istand til at møde personligen paa Dommensdag, men lade
møde for sig ved en Deputation af gode Forsætter, Døgn-Be-
slutninger, Halvtimes-Planer m. m. Hovedsagen er, at enhver
Ting skeer til rette Tid. Alt har sin Tid i Ungdommen, og hvad
der har havt sin Tid da, faaer den igjen senere; og det er ligesaa
sundt for den Ældre at have noget Forbigangent i sit Liv, hvor-
ved han er i Gjeld til Latteren, som noget Forbigangent, der
fordrer Taarer.
Naar man i en Bjerg-Egn hører Vinden Dag ud og Dag
ind urokkeligt, uforandret foredrage det samme Thema, saa fri-
stes man maaskee til et Øieblik at abstrahere fra Ufuldkommen-
heden, og da glæde sig over dette Billede paa den menneskelige
Friheds Consequents og Sikkerhed. Man tænker maaskee ikke
paa, at der var et Øieblik, da den Vind, der nu i mange Aar har
havt sin Bolig mellem disse Bjerge, kom som Ubekjendt til disse
Egne, styrtede sig forvildet, meningslost ind imellem Kløfterne,
ned i Bjerghulerne, frembragte nu et Hviin, som den næst·en
selv studsede over, nu et huult Brøl, som den selv flygtede sor,
nu en Klagetone, som den ikke selv vidste hvorfra den kom, nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
